cBrain skal levere grønt IT-system til Maabjerg BioEnergy

cBrain har indgået aftale om leverance af logistik- og styringssystem til Maabjerg BioEnergy.

Den nye IT-løsning kommer til at udgøre den centrale IT-platform for verdens største Biogasanlæg, som opføres ved Holstebro med en produktionskapacitet på 450.000 ton husdyrgødning og ca. 50,000 ton biomasse og energiafgrøder om året.
 
It-løsningen udvikles ved hjælp af cBrains komponentbibliotek, og den vil fremstå som en fuldt integreret IT-platform med adgang for både driftspersonale og landmænd. Løsningen designes med udgangspunkt i de processer, som relaterer sig til flådestyring, planlægning, afregning og rapportering, og den vil have integrationer til bl.a. satellit-baseret styring af tankvogne, geografiske data (GIS) samt måling af kvalitet og kvantitet (SRO).
 
Det forventes, at løsningen vil medvirke til at gøre Maabjerg BioEnergy til et af verdens mest automatiserede biogasanlæg, og dermed sikre både en høj produktivitet og en høj driftsstabilitet.

Kundeportal
Welcome, (First Name)!

Glemt kode? Vis kode
Log In
Enter Member Area
Min Profil Log Out