cBrain udvider ledelsen

Som led i cBrains vækstplan udvides ledelsen, idet Ejvind Jørgensen indtræder som strategidirektør, hvor han kommer til at arbejde med organisations-, kompetence- og markedsudvikling.

Ejvind Jørgensen kommer fra en stilling som markedsdirektør i Rambøll Management Consulting, hvor han har været med til at udvikle virksomheden fra 10 til godt 600 medarbejdere.

Ejvind har gennem mere end 30 år arbejdet som konsulent og leder med udvikling af den offentlige sektor i Danmark samt Norge og Sverige inden for områder som strategi, organisation og forretningsudvikling med et stærkt afsæt i digitalisering på såvel organisationsniveau som nationalt. 

Ejvind Jørgensen har haft forskellige positioner hos Rambøll startende med afdelingsleder for en systemafdeling, opbygning og ledelse af IT consulting forretningen og ledelse af forretningsområdet Business Transformation. Ejvind har siden 2005 siddet i Rambøll Knowledge and Innovation Council. Fra 1987-1995 var Ejvind medlem af PLS Consults bestyrelse og i 1999-2004 medlem af Rambølls bestyrelse.

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area