Ernst & Young indgår aftale med cBrain

Revisionsfirmaet Ernst & Young har indgået aftale med cBrain om udvikling af en kommunikationsplatform.

Løsningen skal i første omgang understøtte processer relateret til kommunikation, vidensdeling, kundepleje og ressourcestyring i afdelingen for Risk and Advisory Services.

Aftalen med Ernst & Young er vigtig for cBrain, fordi den styrker fundamentet for cBrains vækstplan.

Projektet vil således danne grundlag for udvikling af en række nye komponenter til cBrains bibliotek af softwarekomponenter, samtidig med at Ernst & Young forventes at blive en referencekunde for cBrain.

Om Ernst & Young Risk and Advisory Services 
Risk and Advisory Services (R&AS) leverer skræddersyede løsninger til virksomheder inden for risk management, supply chain services og performance management. R&AS hjælper virksomheder, nationalt og globalt, med at evaluere og forbedre deres risikostyring, processer og værdikæde.


Om cBrain
cBrain udfordrer den traditionelle anvendelse af IT gennem en innovativ design- og udviklingsmetode, som tager direkte udgangspunkt i de processer og roller i virksomheden, som softwaren skal understøtte. cBrain´s kundeliste omfatter Carlsberg, Det Danske Spejderkorps, DAB, Danmarks Rumcenter, Det Radikale Venstre, Indenrigsministeriet, Integrationsministeriet, Mødrehjælpen, PricewaterhouseCoopers, Rambøll Management, Skatteministeriet, Socialdemokraterne og Sonofon Partner.

 

Kundeportal
Welcome, (First Name)!

Glemt kode? Vis kode
Log In
Enter Member Area
Min Profil Log Out