Frejdie  finder løsninger for kunderne

Frejdie Søndergård-Gudmandsen blev kandidat i 2015 og har allerede været projektleder på flere projekter. Hun er begejstret for en organisation, hvor der er minimum af hierarki og maksimum af tillid til, at medarbejderen løser opgaverne.

Der var ikke gået mere end et semester af kommunikations- og it-studiet på Københavns Universitet, før Frejdie Søndergård-Gudmandsen var blevet bidt af både teknologi og programmering. Det var ellers den blødere informationsdel, der havde lokket hende til studiet oprindeligt.

”Jeg bliver aldrig udvikler, men som ansat i en softwarevirksomhed er det vigtigt at forstå, hvad teknologi er. Uden en forståelse for dataarkitektur, kan du eksempelvis aldrig lede et datakonverteringsprojekt,” siger Frejdie. Netop arbejdet med at lede et datakonverteringsprojekt kan hun allerede skrive på cv’et efter blot et år hos cBrain 

Software der skaber værdi

”Da jeg skrev speciale, var det en slags overspringshandling at kigge stillingsopslag og forestille sig, hvad man gerne ville være, når man blev ”stor.” Jeg vidste, at jeg IKKE ville være managementkonsulent,” fortæller hun.

Dog vidste hun, at hun ville arbejde med it. Da hun opdagede, at cBrain søgte konsulenter og fremtidige F2-eksperter til F2 Consulting fangede det hendes opmærksomhed.

Frejdie understreger, at leverancearbejdet i F2 Consulting langt fra kun handler om at få software installeret og sat i drift. Softwaren har ingen værdi uden, den rigtige anvendelse.

”Derfor er 'floorwalking' hos kunderne så spændende. Her møder jeg brugerne, når de første gang skal til at løse deres arbejdsopgaver med F2, og jeg kan hjælpe med at anvise nye løsninger. På den måde hjælper jeg med til, at digitaliseringen for alvor kommer til at give værdi.”

Vigtigt at få egne opgaver og ansvar

Udover at undervise nye og eksisterende kunder i F2 er Frejdie vild med  projektledelses– og managementopgaver på cBrains kontor. Efter hendes mening er det afgørende at få lov til at få sine egne opgaver og tage ansvar ret hurtigt som nyansat. Det giver en meget stejl læringskurve.

”Efter knapt to måneder blev jeg projektleder på implementeringen af F2 for en kunde, herunder konverteringsdelen af den eksisterende løsning til F2. Det gav et stort skub fremad.”

”Det er fedt som nyuddannet ikke bare at starte nederst i hierarkiet. I cBrain er indstillingen , at du kan det, du er ansat til.”

Og så er det efter Frejdies mening også afgørende at opleve at kunne få hjælp fra chefer og kolleger.

Selvom Frejdie ikke er, eller vil være, udvikler, så  er det alligevel vigtigt for hende, at cBrains udvikling foregår i lokalerne på Dampfærgevej.  Hun arbejder nemlig tæt sammen med udviklerne af F2 , da en del af leverancearbejdet er at konfigurere procesforløb til kunderne baseret på XML.


Kundeportal
Welcome, (First Name)!

Glemt kode? Vis kode
Log In
Enter Member Area
Min Profil Log Out