CRM til håndtering og digital servicering af organisationens relationer

Hvad er M4
M4 er et avanceret CRM-system, som understøtter alle administrative opgaver i relation til en fagforening og andre typer af medlemsorganisationer f.eks Det Danske Spejderkorps, Socialdemokratiet med videre.

Platformen indeholder en avanceret rollestyring,  der er den grundlæggende understøttelse af en lang række tilknyttede processer som administration, abonnement, kursus, mentor, selvbetjening og meget andet.  Et godt eksempel på en kunde, som tilfulde udnytter M4 er Djøf. 

Djøf besluttede at implementere en ambitiøs digitaliseringsstrategi med udgangspunkt i M4. Projektet omfattede en fuldstændig udskiftning og erstatning af foreningens mange forskellige systemer med en ny sammenhængende og fuldt integreret digital platform, der er en kombination af både M4 og F2. 

Ét system
Tidligere arbejdede medarbejderen på tværs af mange forskellige systemer, og der var ingen ekstern adgang til data. Nu lagres i stedet alle data i et digitalt arkiv og genbruges på tværs af de komponenter, som udgør systemets logik. Samtidig er alle funktioner samlet i rollestyret brugergrænseflade med et cockpit. Det nye cockpit samler alle medlemsinformationer i ét vindue, herunder stamoplysninger, økonomi, kurser, tillidshverv, medlemshistorik, kampagner, sager, telefonnotater og email-kommunikation. Det sparer tid og giver en højere kvalitet i arbejdet, fordi medarbejderen altid har korrekte og alle relevante informationer til rådighed.

Medlemmet i centrum
I M4 findes oplysninger kun én gang, og de genbruges på tværs af de forskellige funktioner. Samtidig er både funktioner og data organiseret med udgangspunkt i medlemmet. Det sikrer hurtig adgang til korrekte oplysninger, og det sparer registreringsarbejde. Når du som medlem på Djøfs hjemmeside logger ind i Mit Djøf sker det direkte i M4. På den måde arbejder både medlemmer og medarbejdere i organisationen i samme system og deler data.

Djøfs nye integrerede it-platform sætter medlemmet i centrum, og integration af data har medført, at 60-80% af registreringsarbejdet er blevet automatiseret.

Den nye arkitektur har også givet hastighed og driftsstabilitet. Løsningen har kørt uden driftsstop siden start i januar 2011. Nu kan store opgaver som kontingentopkrævning afvikles, mens brugerne arbejder videre. Selv- og medbetjening via nettet giver bedre service og sparer administration, da medlemmerne nu selv kan se og vedligeholde egne informationer. Samtidig kan medlemmet selv varetage en række opgaver og igangsætte administrative processer, og på den måde kan mange banale henvendelser undgås.

Når et medlem ringer, har medarbejderen straks et fuldt overblik over medlemmets status og situation og kan med et enkelt klik se yderlige oplysninger. 

Bag selvbetjeningsuniverset ligger en avanceret regelmotor, som guider medlemmet igennem konkrete processer, f.eks. ændring af job eller uddannelsesoplysninger. Det betyder, at mange transaktioner gennemføres af medlemmet selv - uden hjælp fra Djøfs administration.

Yderligere information om digital medlemsservice: Kontakt Henrik Rud Pedersen, telefon 7216 1811 eller send en mail på dk@cbrain.dk.

Kundeportal
Welcome, (First Name)!

Glemt kode? Vis kode
Log In
Enter Member Area
Min Profil Log Out