Erfaren udvikler og softwarearkitekt til M4

Vil du være med til at skabe fremtidens løsninger med vedvarende resultater?

Brænder du for at udvikle fremtidens software? Genkender du dig selv under mottoet ”Behøver det at være så svært”? Tænder du på fed software, som rykker mennesker og organisationer? Vil du gerne have Greg Godbout som opbyggede præsident Obamas Swat team – The Presidential Innovation Fellows – og David Cotterill, som sad i Cabinet Office i UK og ledte regeringens digitale reform, som kollegaer? Så lad os høre fra dig.

Arbejdsområde
Vi søger passionerede og ambitiøse udviklere og softwarearkitekter. Hos cBrain kommer du til at arbejde med vores markedsledende platform til medlemsorganisationer – M4 – og herunder også samspillet til F2 - vores markedsledende produktionsapplikation til sags- og procestunge organisationer.

Hovedparten af opgaverne er udviklings- og arkitekturarbejde i relation til M4. Det omfatter såvel ny funktionalitet, som forbedring af eksisterende. Både til selve platformen såvel som kundespecifikke extensions.

Du vil få udfordrende teknologiske problemstillinger, da vi til stadighed arbejder med at løfte vores teknologi, så den matcher udviklingen og de gevinster vi kan drage heraf.

Du vil få mulighed for at sætte dit personlige udtryk på udviklingen, da vi forventer, at du har klare holdninger og noget at have dem i.

Vi vokser og derfor er der gode muligheder for at kunne udvikle sig i forskellige retninger: leadudvikler, arkitekt, mentor etc. Hvad enten du er drevet af et stærkt ønske om at specialisere dig inden for et bestemt område, eller skabe sammenhæng og overblik og være den der går forrest og viser vejen for kolleger.

Vi arbejder med såvel større som mindre projekter for kunder i iterative forløb og baseret på Scrum tankegangen. Vi arbejder agilt og i tæt samarbejde med kunderne. Som udvikler/arkitekt vil du være tæt på kunden i hele processen.

Din profil

  •         Du har en kandidatgrad fra en teknisk uddannelse som f.eks. datalog, ingeniør eller cand.IT

  •         Minimum 5 års erfaring med softwareudvikling

  •         Du har erfaring med med følgende teknologier: .Net udvikling, C#, Javascript, Jquery, SQL, IIS, og webservices (SOAP og REST). Du har solid       erfaring med databaser og softwarearkitektur

  •         Du må meget gerne have erfaring med følgende: MS SQL server, Bootstrap eller lignende responsive frameworks, ASP.NET MVC og/eller ASP.NET Webforms samt Perforce kildetekststyringssystemer

  •         Du har erfaring med alle niveauer i teknologistakken – fra brugergrænsefladen til databasen

  •         Du behersker det danske sprog i skrift og tale

Dig som person
Du er en passioneret, kreativ og analytisk stærk udvikler. Du er ambitiøs - på virksomheden, kollegers og egne vegne. Af natur er du videnbegærlig – er altid på jagt efter hvad der rør på sig inden for softwareudvikling og teknologi generelt.

Du har lyst til at dele ud af viden og herigennem motivere andre mennesker.

Du forstår komplekse problemstillinger og føler dig udfordret af dem. Du evner at modellere og skabe overblik og formidle det til andre mennesker – konsulenter, udviklere og kunder.

Om dine kolleger
Du vil komme til opleve højtkvalificerede og hjælpsomme kolleger, som arbejder sammen i et kreativt og uformelt miljø præget af sammenhold.

Vi lægger vægt på, at vi har det godt med hinanden og derfor er miljøet også præget af sociale arrangementer. Så hvad enten du er til brætspil eller bordfodbold, vinsmagning, vinterbadning eller noget femte, så er der rum til det.

Om cBrain
cBrain er en ingeniørvirksomhed med en solid softwareteoretisk baggrund. Vi hjælper med at skabe målbare effektiviseringsgevinster gennem digitalisering af forretnings- og videnprocesser.

cBrain har kunder indenfor både stat, kommune, private virksomheder og organisationer. Det betyder, at vi ofte kan inspirere med utraditionelle løsninger ved at anvende ideer på tværs af traditionelle anvendelsesområder.

Vi holder til i Nordhavnen med dejlige kontorfaciliteter omgivet af vand på tre sider.

cBrain er noteret på Nasdaq-OMX i København. Læs gerne mere i cBrains Årsrapport 2015

Kontakt og information
Er du interesseret, så send en ansøgning samt CV og eksamensbeviser til Simon Jorsal på mail: sjo@cbrain.com. Har du spørgsmål til det nærmere indhold i stillingen kan du kontakte Simon Jorsal på tlf: 41 32 86 77 eller på sjo@cbrain.com.

Kundeportal
Welcome, (First Name)!

Glemt kode? Vis kode
Log In
Enter Member Area
Min Profil Log Out