Systemadministrator til cBrains Technical Service Team

Til vores Technical Service Team søger vi en erfaren serveradministrator, til at hjælpe os med både vores kunders F2 installationer og cBrains interne systemer.

Du vil som ansat i Technical Service være en del af vores daglige drift vagt, som tager sig af kundernes drift og support. Driftvagten har samtidig ansvaret for den daglige drift af cBrains interne systemer. Du vil skulle hjælpe vores kunder med at identificere flaskehalse i deres underliggende systemer og lave forslag til performance forbedringer. Du vil være medansvarlig for at vores cloud center og interne servere kører. Jobbet kræver, du er en robust person, som kan operere i et brydningsfelt, hvor mange har en mening om, hvordan en opgave skal løses.

Vi forstiller os:
• Du har solid erfaring i Microsofts servermiljø og et godt kendskab til MSSQL
• Du har nogle års erfaring med server- og databasedrift gerne erfaring med database-optimering
• Du kan fordybe dig i et projekt og akut skifte til 'drift mode' for at få et ministerium i luften igen
• Du har erfaring med projektledelse, implementeringsarbejde og selvstændigt kan løse en opgave, fra den bliver stillet, til den nøglefærdige implementering.
• Du kan dokumentere dit arbejde og dine løsninger
• Du kan kommunikere forståeligt både på dansk og engelsk

Arbejdet i cBrains Technical Service Team foregår både på vores kontor samt hos vores kunder. cBrain har til huse på Dampfærgevej i København med udsigt over Øresund tæt på både Østerport og Nordhavn Station.

cBrains organisation er meget uformel med et højt fagligt niveau. Det kræver, at du arbejder selvstændigt og altid leverer den højeste kvalitet. Du skal trives i et miljø, hvor løsningen ikke nødvendigvis er givet og dokumenteret på forhånd.

Succes i jobbet om som systemadministrator hos cBrain kræver dels, at du er en dygtig tekniker dels, at du er omstillingsparat og forstår vigtigheden af altid at have et godt og professionelt forhold til kunderne. Det er vigtigt, at du også har lyst til at arbejde med opgaverne i kundernes forretning. 
Hvis du er interesseret i at være med til at gøre en forskel i innovative digitaliseringsprojekter, så send en ansøgning samt CV og relevant dokumentation for eksaminer og andre kvalifikationer til driftschef Klaus Berthelsen på job@cbrain.com. tlf. 21 41 60 87.

cBrain er et ambitiøst dansk softwarehus, der er noteret på Nasdaq-OMX. Ni ministerier har allerede valgt at bruge F2 som digitaliseringsplatform, senest Udenrigsministeriet, Statsministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Med et unikt procesværktøj understøtter F2 nemt og hurtigt fagspecifikke processer og selvbetjening, så både styrelser, kommuner og private virksomheder er blandt kunderne hos cBrain.

 

Kundeportal
Welcome, (First Name)!

Glemt kode? Vis kode
Log In
Enter Member Area
Min Profil Log Out