Ny karriere? Brænder du for at hjælpe den offentlige sektor?

Er du optaget af, om hvorvidt borgerne får en god og korrekt service? Om forvaltningen er effektiv og lever op til kravene? Om der administreres effektivt? Om borgerne får den indsigt, de har krav på?

Et job i front
Danmark er nr. 1 i Europa inden for digitalisering jf EU’s DESI indeks, men der er fortsat rigtig meget at tage fat på. cBrain har udviklet et  produktionssystem, F2, til offentlig forvaltning i tæt samarbejde med de danske ministerier. I dag anvender halvdelen af de danske ministerier og en lang række styrelser og kommuner F2. Men også myndigheder i Tyskland, England og USA har nu F2 kørende.

Blik for forvaltning, transformation og digitalisering
Har du flair for software og er du hurtig til at tilegne dig et værktøj? Synes du digitalisering er spændende og kan se de muligheder, det giver for at udvikle en borgercentrisk og effektiv offentlig sektor? Så har cBrain et spændende job til dig som konsulent.

Har du en uddannelse inden for offentlig forvaltning som eksempelvis cand.scient.pol, cand.jur., cand.merc.pol, Master of Public Administration eller lignende, og tænder på den mission, vi er har committet os til hos cBrain, så hører vi rigtig gerne fra dig. Har du kendskab til F2, som bruger, er det en fordel, men ingen betingelse. Det vigtige er, at du brænder for at gøre en forskel.

Om jobbet
Som konsulent hjælper du offentlige virksomheder med at få styr på deres processer, arbejdsgange og dokumenter. Du forbereder implementering af F2 gennem workshops med ledelsen og udvalgte medarbejder. Du designer arbejdsgange og sætter dem op i F2. Du gennemfører træning og uddannelse samt floorwalking, hvor ledere og medarbejder hjælpes til at få den fulde værdi af F2. Efterfølgende er du og dine kollegaer med til at udbygge løsningen ved at kunne sætte processer op via F2s proceslag. Dermed bidrager du til at effektivisere arbejdet, højne kvalitet og arbejdsglæde.

Om cBrain
cBrain holder til i Nordhavn med vand på tre sider. Vi har et uhøjtideligt, internationalt miljø hvor der er højt til loft. Ledere og medarbejdere sidder i åbne kontorlandskaber og kulturen er præget af faglig dialog. Vi giver nye medarbejdere en stejl læringskurve og man får hurtigt mulighed for at tage ansvar og arbejde selvstændigt. Vi lægger vægt på at være tæt på kunderne, at have det sjovt sammen, at passe på hinanden og på at udvikle os konstant. Sammenholdet mellem medarbejderne er stærkt og præget af forskellige sociale aktiviteter. Vi ekspanderer kraftigt, hvilket giver gode muligheder for udvikling. Har du lyst til at arbejde i udlandet i perioder, er der også chancer for det.

Mere information og ansøgning
For mere informationer kontakt Ejvind Jørgensen på +45 2594 4973 eller send din ansøgning mærket ”Ny karriere?” til ejj@cbrain.com.

Hos cBrain tror vi på at en bedre offentlig forvaltning er digital, at Max Weber havde en god pointe med sin definition af bureaukratiet. At bureaukrati kan digitaliseres og gøres bedre, og at F2 er en løftestang som bidrager til en god forvaltningsskik.

Vi tror også på at forandring fryder, hvis sjælen er med. At medarbejdere trives og præsterer bedre, når de får at vide vi tror på dem. Vi tror på det er vigtigt at lege og eksperimentere. Vi tror vi sammen kan skabe en bedre fungerende digital offentlig forvaltning med hjælp af F2. Og så elsker vi god software og at være de bedste!

Kundeportal
Welcome, (First Name)!

Glemt kode? Vis kode
Log In
Enter Member Area
Min Profil Log Out