F2 Digital Platform. Banebrydende teknologi

Med F2 har vi bevist det, som kun få troede var muligt. I tæt samarbejde med danske myndigheder har vi designet og udviklet en fuldt integreret platform, der indeholder alle de funktioner, som myndigheden har brug for i forvaltningen. Klar til drift, uden behov for hverken specialprogrammering eller en masse konsulenttimer.

Samtidig tilbyder F2 en indbygget procesmotor, som uden begrænsninger kan konfigureres til at understøtte og automatisere enhver fagproces. Det gælder både små og store komplekse sagsområder. End-to-end og automatiseret, dækkende alle trin i sagsforløbet fra selvbetjening til sagsbehandling, journalisering og ledelsesrapportering.

Det er banebrydende og viser en helt ny vej for offentlig digitalisering. Samtidig kan F2 leveres som en cloud service, fx hostet hos Statens IT, hvilket eliminerer arbejdet i forbindelse med drift.

Digitalisering behøver ikke tage lang tid

Offentlig digitalisering er vigtig, men ofte kendetegnet ved langvarige, ustyrlige og dyre IT-projekter. Det skyldes en forældet tilgang og teknologi, hvor de fleste leverandører stadig bygger skræddersyede løsninger baseret på softwarekomponenter og moduler, som skal tilpasses og integreres.

Ideen om at se software som legoklodser, der kan sættes sammen til forskellige løsninger, lyder jo umiddelbart besnærende. Men virkeligheden er store projekter, som er vanskelige at styre, jævnlige forsinkelser og uforudsete budgetudvidelser.

Med F2 udfordrer cBrain den klassiske tilgang og tilbyder en langt mere effektiv tilgang. Baseret på ny teknologi og en unik implementeringsmetode, som tager direkte afsæt i forvaltningens processer, organisation og data.

Det sparer rigtig mange konsulenttimer til både projektledelse og implementering, og det betyder, at cBrain kan levere løsninger markant hurtigere, med minimal risici og til aftalt tid og budget.

Samtidig tilbyder implementeringsmetoden adgang til et helt unikt erfaringsgrundlag og best practice, som er opsamlet og dokumenteret gennem vores mange F2-leverancer i både Danmark og internationalt.

Resultaterne taler for sig selv

F2 gør det muligt at undgå de store IT-projekter og fører til løsninger, som både er mere fleksible og meget nemmere at vedligeholde. Det har givet målbare resultater i form af både glade brugere, besparelser, øget produktivitet og bedre borgerservices.

En lang række danske myndigheder har indført F2 som deres digitale platform. To gange er den danske digitaliseringspris gået til myndigheder, baseret på F2-projekter, og internationalt vokser cBrain hurtigt med kunder i både Tyskland, England, Frankrig, USA og De Forenede Arabiske Emirater.

Men det mest imponerende er nok, at alle kunder, både danske og internationale, kører på præcis samme platform blot med brug af forskellige sprogtabeller. cBrain frigiver en ny versioner af F2 om året, og når en kunde opgraderer, hvilket i gennemsnit sker en gang årligt, opgraderes kunden til den nyeste version.

Det er helt unikt og viser styrken af F2. En international brugerklub, som nu tæller over 100 vidt forskellige myndigheder med mange forskellige fagprocesser, der alle kører på præcis den samme platform og opgraderer løbende.


 
 

Case studies

F2 Case Statsforvaltningen

F2 Case
Statsforvaltningen

Hjælp til familier gennem en svær tid. Prisvindende projekt med Statsforvaltningen

Læs casen her

F2 Case Liverpool City Counsil

F2 Case
Liverpool City Council

Personaleadministration og HR-sagsbehandling med ét samlet væg-til-væg system

Læs casen her

F2 Case
CITES Denmark

Hurtigt og sikker håndtering af sager og certifikater til import/eksport af beskyttede arter

Læs casen her

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area