Generisk model for digitale tilsyn og kontrolproceser
Tilsyn er endnu et stort forvaltningsområde, hvortil der er nu foreligger en model for en generisk tilgang.
Mindst 3-4.000 årsværk i staten arbejder med tilsyn og kontrol, fordelt over mere end 20 styrelser. Et fælles skelet for digitalisering af tilsyn og kontrolprocesser skaber ensartethed, overblik og effektive sagsgange.
For Miljøstyrelsen eksempelvis, er en veltilrettelagt og effektiv tilsynsindsats et centralt element i forebyggelse af miljøproblemer. Miljøtilsynet er væsentligt både ud fra en miljøøkonomisk synsvinkel og for borgernes og virksomheders oplevelse af retshåndhævelse. Tilsynsforpligtelserne spænder fra tilsyn med stoffer og produkter, over forskellige mærknings- eller certificeringsordninger, forsøgsudsætninger og meget mere.
Grundmodellen for digitale tilsyn indeholder:
Udvælgelse af sager.
Indberetning af tilsyn (fysiske eller digitale).
Afrapportering.
Partshøring.
Automatiseret kommunikation.
Evt. retshåndhævelse.
Ordningssager, der giver overblik.
Når det kan kobles direkte til udstedte tilladelser åbner det flere muligheder for gevinster, fordi det hele er samlet på en fælles platform. Gevinster som er tydelige ikke mindst for medarbejderne.:
TILSYN MED OPRENSNING AF DANSKE HAVNE (KLAPNING)
KLAP er processen for oprensning og uddybning af Danmarks hundredvis af havne og sejlrender, som en nødvendig foranstaltning for søtransporten og driften af havne. Klapning er, når man graver havbund fra havne
og sejlrender op, og dumper det på havet. Dumpningen sker altid på en klapplads, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Genplacering af opgravet havbundsmateriale kræver en
tilladelse fra Miljøstyrelsen, hvor X-virksomheder kan ansøge om tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer. Man ansøger med NemID/MitID.
F2 er en fuldkommen løsning lige fra ansøgning til tilsyn med aktive klap tilladelser. Der er leveret en række selvbetjeningsløsninger,
nogen knyttet til ansøgning, andre knyttet til tilsyn med klap-tilladelser. Derudover har Miljøstyrelsen fået en række sagstyper i F2,
som taler sammen. Dertil kommer ordningssagen, som hjælper til at holde et overblik over alle aktive klaptilladelser, samt sende breve ud og oprette sager, samt overblik
over samtlige klap-pladser.
Ansøgning foregår via en selvbetjeningsløsning på Miljøstyrelsens hjemmeside. Her bliver ansøger guidet til hvilke steps de skal
igennem, og hvilke informationer man skal bruge til at behandle ansøgningen. Ansøgningen lander direkte i sagsbehandlerens
klap-postkasse/indbakke, hvor der bliver koblet en sag på ansøgningen og der sendes en kvittering for modtagelsen af
ansøgningen. Hvis ansøgningen bliver til en klap-tilladelse vil sagen blive til en klapplads. En klap-plads-sag indeholder ligeledes
nogen sags-steps som sagsbehandler guides af. Klapsagen giver et overblik over kapacitet på klappladsen, hvilket er forudsætningen
for at sagsbehandler ved om de kan give en tilladelse til ansøger.
Gevinster
En ordningssag hjælper sagsbehandler
med at sende breve ud og holde det
forkromede overblik med sagsforløb koblet
til. Der kan dannes rapport for aktive
tilladelser. Fra sagen udsendes der breve
om årsindberetninger og oprettelser af
sager i relation til disse. Når de har svaret
på den anmodning der er sendt ud til dem
om, at de skal huske at årsindberette, så
tilføjes de informationer automatisk til sagen
og der sendes automatisk et brev. Set i
relation til at man før havde rigtig mange
breve sagsbehandleren selv skulle sidde
og sende – og nu kan man blot ved at
trykke på en knap sende de ca 200 breve
der skal sendes ud til klapsager.
Endelig kan der dannes en liste over de
årsindberetninger og svar man har modtaget.
Før dette skulle man ind og kigge i de
førnævnte 200 sager og selv indtaste data
i et excel ark. Det hjælper ordningssagen
nu med.