Hvad er F2 Digital Platform?

En fuldt integreret softwareløsning – bygget til offentlig forvaltning
F2 er den første digitale platform i verden som fra start er designet og bygget til brug for offentlig forvaltning. Klar til drift, uden behov for hverken specialprogrammering eller en masse konsulenttimer.

Det startede i 2005, hvor vi i tæt samarbejde med flere danske ministerier kortlagde forvaltningens rutiner og arbejdsgange. Vi lærte, at alle myndigheder grundlæggende set har den samme arbejdsmåde, som baserer sig på de bureaukratiske grundprincipper og opgaver. Det førte til den model for det digitale bureaukrati, som stadig i dag er grundlaget for F2.

I udviklingen af F2 har vi skabt et stykke software, som mange har drømt om, men få turde håbe på: en samlet og fuldt integreret digital platform. Platformen indeholder alle de funktioner, som en myndighed har brug for i forvaltningen, og den indbefatter desuden en indbygget procesmotor, som uden begrænsninger kan konfigureres til at understøtte og automatisere enhver fagproces.

Resultaterne taler for sig selv
Vi ved godt, at mange IT-folk siger, at det er umuligt: men med F2 og den indbyggede procesmotor har vi bevist, at det er muligt at levere store komplekse fagsystemer baseret på standardsoftware. Det har givet målbare resultater. Både i form af glade brugere, besparelser, øget produktivitet og bedre borgerservices. Og så fører F2 til løsninger, som både er mere fleksible og nemmee at vedligeholde.

Standardsoftware giver mange fordele og et unikt klubmedlemskab
cBrain frigiver jævnligt nye versioner af F2, og du kan automatisk blive opgraderet til den nyeste version, når det passer dig. Det er helt unikt: en international brugerklub med mere end 100 forskellige myndigheder og vidt forskellige fagprocesser, som alle kører på præcis samme platform og løbende opgraderer.

Digitale fagprocesser

cBrain udfordrer den klassiske angrebsvinkel og tilbyder med F2 en langt mere effektiv tilgang til digitalisering, idet F2 baserer sig på standard software. Det er en tilgang som er baseret på en ny softwareteknologi og en unik implementeringsmetode, som tager direkte afsæt i forvaltningens processer, organisation, brugere og data.

Det sparer mange timer og betyder både hurtigere projekter, besparelser og ikke mindst projekter med lavere risici. Metoden gentænker den måde i arbejder på, og giver jer samtidig adgang til et unikt erfaringsgrundlag, som er opsamlet gennem vores mange F2-projekter i både Danmark og internationalt.

Genbrug af software – fagprocesser rulles ud ved hjælp af processkabeloner
F2-løsninger er utrolig fleksible og fremtidssikrede. Alle funktioner kan konfigureres direkte i administratormenuen, og den indbyggede procesmotor gør det muligt at definere individuelle sagsforløb, som understøtter alle typer af fagprocesser “end-to-end”, fra selvbetjening og sagsbehandling til journalisering og ledelsesinformation.

Konfigurering af fagprocesser sker ved hjælp af såkaldte processkabeloner, som både kan versioneres, kopieres og genbruges. Samtidig er procesmotoren fuldt integreret med det store bibliotek af brugerfunktioner. Det sikrer både genbrug af software og eliminerer arbejdet med at vedligeholde integrationer.

Konfigurering af både brugerfunktioner og processkabeloner er gemt direkte i databasen i F2, og F2 kan derfor automatisk opgraderes til nye versioner, helt uafhængig af kundens individuelle konfigurering og opsætning af F2.

En F2-løsning bliver derfor aldrig forældet. cBrain sørger for, at F2-platformen løbende bliver opdateret. Samtidig er det nemt at vedligeholde og videreudvikle den individuelle konfigurering af funktioner og fagprocesser i F2, i takt med at organisationens krav og behov ændres.

Hurtig og agil implementering

cBrain har udviklet en implementeringsmetode, som sikrer en hurtig og effektiv opsætning og konfigurering af F2. Metoden er baseret på modellen for det digitale bureaukrati og tager direkte afsæt i forvaltningens processer.

Det betyder, at projekter kan leveres meget hurtigt, samtidig med at det er muligt at ramme organisationens arbejdsgange og ikke mindst møde brugernes behov.

Den procesbaserede metode sikrer en både systematisk og effektiv måde at definere alle typer af sagsforløb. Dette baseres på en spørgeramme og såkaldte trindiagrammer, som beskriver sagsforløb, herunder sagens fremdrift, sagens afgørelse, checklister, data, samt organisation og ansvarsplacering.

Kombinationen af metode og teknologi gør F2 helt unik
F2 og den procesbaserede metode betyder, at selv store og avancerede fagprocesser kan designes, konfigureres og testes på få måneder. Det er muligt, fordi spørgerammen tager direkte afsæt i en best practice model for forvaltningsprocessen samtidig med, at løsningen kan konfigureres parallelt med designet.

Det betyder, at cBrain tit kan designe og konfigurere en køreklar løsning på kortere tid, end det normalt tager blot at analysere og skrive kravspecifikationen til et udbud.

Den procesbaserede og agile metode sikrer glade og tilfredse brugere. Simpelthen fordi alle løsninger designes og konfigureres med direkte udgangspunkt i brugerens verden baseret på roller og arbejdsgange, samtidig med at brugerne kan se, teste og kommentere løsningen, mens den bliver udviklet.

Transformation baseret på best practice
Gennem sine mange F2-leverancer har cBrain løbende opbygget og dokumenteret en stor viden om best practice i den offentlige forvaltning.

Implementeringsmetoden sikrer derfor ikke kun hurtig og sikker leverance. Den tilbyder også et helt unikt erfaringsgrundlag og genbrug på tværs af myndigheder, som er baseret på modellen for det digitale bureaukrati og mange års best practice erfaringer, som er opsamlet og dokumenteret gennem leverancer til mere end 100 danske og internationale myndigheder.

Målbare resultater har skabt succes
og en unik brugerklub

F2 gør det muligt at undgå de store langvarige IT-projekter og fører til løsninger, som både er mere fleksible og nemmere at vedligeholde. Det har givet målbare resultater i form af glade brugere, besparelser, øget produktivitet og bedre borgerservices.

Alle kunder, både danske og internationale, kører på præcis samme platform blot med brug af forskellige sprogtabeller. Samtidig frigiver og tilbyder cBrain 1-2 nye versioner af F2 om året, og når en kunde opgraderer, hvilket typisk sker en gang årligt, opgraderes kunden altid til den nyeste version.

Det er helt unikt og viser styrken af F2. Det er en international brugerklub med 100 myndigheder, som alle kører på præcis den samme platform, og som løbende opgraderer.

Det er nemt at anskaffe og køre F2
F2 kan installeres lokalt. Men F2 kan også leveres som en cloud service, fx hostet hos Statens IT eller cBrain, hvilket eliminerer arbejdet i forbindelse med drift.

Samtidig kan F2 anskaffes som en service på en SKI-cloud aftale. Det betyder hurtig og nem anskaffelse baseret på standardkontrakt uden behov for et kompliceret udbud, samtidig med at anskaffelsessum og risiko minimeres, fordi der afregnes efter forbrug.

 
Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area