Sentry Page Protection

F2 version 5.3 frigives til kundetest d. 08.05.2017

Den 08.05.2017 frigiver cBrain den nye F2 version 5.3 til kundetest. Den nye version byder på en række nye ting, hvor designet blandt andet har fået et nyt layout, med inspiration fra Outlook 2016. Derudover har vi udvidet, forbedret og ændret mulighederne i F2 på en række områder:

F2 Touch

  • Mulighed for at logge ind med Touch ID/fingeraftryk (på enheder som understøtter dette) i stedet for "husk mig". Browsere og ældre enheder vil stadig tilbyde "husk mig".
  • Introduktion af F2 Touch Light, hvormed kun akter i ens eget arkiv kan tilgås.
  • Pushnotifikations-handlinger, hvor det er muligt at arkivere eller svare på mails og chats direkte fra lås-skærmen.
  • På godkendelser er det nu muligt at se felterne Status, Frist (inkl. haster) og Type.
  • Dokumenter kan nu caches og vises offline.

F2 Manager

  • Synkroniseringsproblemer har fået mere sigende fejlbeskeder, og anvender nu samme terminologi som F2 Touch (fx ”Annuller handling” og ”Drop handling”).
  • Sekretariatsfunktion benytter nu kun ét flag til at markere om en godkendelse haster på F2 Manager. Det er således ikke længere et hak i feltet ”Haster”, der skal afgøre, om en godkendelse haster.

Webmøder

  • Nyt tilkøbsmodul, som gør det muligt at publicere Ad Hoc møder og mødemateriale til eksterne interessenter.

Aktindsigt 2.0

  • Aktindsigt 2.0 er et nyt modul for behandling af aktindsigtsanmodninger. Modulet understøtter processen fra modtagelse over behandling til generering af aktindsigten.

Frasehåndtering

  • Fraser som kan indsættes i dokument-skabeloner administreres nu fra F2 af brugere med privilegiet ”Fraseadministrator”.

Godkendelser og bestillinger

  • Mulighed for at angive godkendelsesfrist i forbindelse med oprettelse af svarakter (som godkendelser) på bestillinger.

Generisk afsendelse

  • Introduktion af fællesbetegnelsen ”Forsendelse”, som dækker over alle akter, der planlægges at blive sendt, sendes eller er blevet sendt/modtaget.
  • Tilføjelse af standardlisten ”Udbakke”. Akter i denne liste ligger til afsendelse, og bliver fjernet, når akten er afsendt.

Tilføj sager som mapper i hovedvinduet

  • Det er nu muligt at tilføje sager fra resultatlisten til ”Personlige mapper” i listevisningen, så en sag kan opføre sig som en mappe. Det giver en helt ny mulighed for nemt at tilknytte akter til sager, ved at drag-and-droppe akten fra resultatlisten ind på sagen.

Mere information om det detaljerede indhold og hvilke dele, der er tilkøb følger, når vi er kommet tættere på release datoen.

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area