Kære alle
Tilskudsadministration kommer i mange forskellige størrelser. Vi har nu i flere år arbejdet med kunder om konfigurering af processer i relation til tilskudsadministration.
Du kan læse om Tilskudsløsninger her.
Du kan læse om F2 Varmepumpe puljen her.
Det er blevet til både mindre processer og til store komplekse processer.
De første processer var for MST med tilskudsadministration til bl.a. Natura2000 og Klimalavbund. I dag kan MST selv konfigurere tilskudsløsninger med F2 Service Builder, når det drejer sig om de mindre komplekse løsninger. MST har etableret en ”basis model” for tilskudsadministration, således at de næste løsninger kan etableres og konfigureres endnu hurtigere.
I foråret har cBrain arbejdet tæt sammen med Energistyrelsen, hvor både ansøgning om varmecheck og ansøgning om varmepumpetilskud blev konfigureret i standard F2.
Ansøgning om tilskud til etablering af varmepumpe var en af de større løsninger, med integration til en række offentlige registre og deraf mulighed for en forberedelse af massegodkendelse eftersom F2 var i stand til at kontrollere at alle forhold omkring en ansøgning var til stede.
I øjeblikket konfigurerer vi en tilskudsadministrationsløsning til Interreg. Det er en EU finansieret fond på tværs af grænser. Der findes omkring 90 Interreg organisationer i EU.
I denne Dansk / Tysk Interreg løsning understøtter vi, at op til 15 projekt stakeholders / partnere kan bidrage med information til ansøgningen. I den forbindelse skal vi også håndtere projektbudgetter fra alle projektpartnere. Og i forbindelse med indsendelse af anmodning om udbetaling skal projektpartnere også uploade finansielle data, der skal understøtte og dokumentere deres ønske om udbetalinger. Løsningen sættes i drift hen over efteråret.
Administrerer I små eller store tilskudsordninger, så er I altid velkomne til at søge inspiration. Vi viser gerne, hvordan vi tænker disse løsninger, og vi etablerer også gerne kontakt med de myndigheder, der allerede har erfaring med F2 og tilskudsadministration.
Mange hilsner
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com