Kære alle
Digitaliseringsstyrelsen har udsat udfasningen af memo 1.1. formatet - for nu indtil udgangen af 2026.
Vi har tidligere skrevet her på kundeportalen og direkte til jer, der afsender Digital Post fra F2, at deadlinen for at opgradere til F2 version 13 (som understøtter memo 1.2. formatet) var 1. marts 2026, hvis man fortsat ønskede at afsende Digital Post fra F2.
Denne deadline er nu udsat, men vi vil opfordre til, at I, der allerede har indgået aftale om opgraderinger med os, holder fast i de aftalte datoer, så I under alle omstændigheder er klar til det nye format, når det gamle udfases.
Mange hilsner
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com
