Sentry Page Protection

Digitaliseringsministeriet tester F2 med open source-dokumentredigering

Kære alle

Digitaliseringsministeriet tester nu F2 med open source-dokumentredigering.

Digitaliseringsministeriet tager et stort skridt mod digital suverænitet med lanceringen af et pilotprojekt, der ved hjælp af cBrains F2-platform integrerer et open source-alternativ, Collabora, til at erstatte den traditionelle Office-pakke.

Digitaliseringsminister, Caroline Stage, udtaler: “Vi har et politisk ansvar for at sikre, at vores IT-systemer ikke er afhængige af et par store virksomheder. Dette pilotprojekt er et vigtigt og konkret første skridt på den vej.”

Pilotprojektet har til formål at vurdere, om Collabora i F2 kan opfylde ministeriets behov for dokumenthåndtering. Det handler om at sikre kompatibilitet med offentlige skabeloner, pålidelig dokumentkonvertering, ændringssporing og understøttelse af avanceret formatering. Resultaterne vil spille en afgørende rolle i at informere fremtidige beslutninger om en bredere implementering på tværs af ministeriet.

cBrains F2-platform er bygget på en åben og fleksibel arkitektur, der adskiller data fra redigeringsværktøjerne og sikrer, at det er muligt at operere på tværs af forskellige hosting-miljøer og systemlandskaber.

Det betyder, at F2-brugere kan anvende flere typer redigeringssoftware samtidigt. Som bruger kan man individuelt vælge sit foretrukne redigeringsværktøj.

F2 har i mange år understøttet flere typer redigeringsværktøjer, men ved at integrere Collabora opstår der nogle nye tekniske muligheder på tværs af klienter og arbejdsgange.

Du kan læse pressemeddelelsen fra Digitaliseringsministeriet her: https://www.digmin.dk/digitalisering/nyheder/nyhedsarkiv/2025/jun/digitaliseringsministeriet-saetter-gang-i-pilotprojekt-om-digital-suveraenitet

Med venlig hilsen
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area