Når Google ændrer teknologien, kan det have betydning for push notifikationer på jeres Android devices.
Nyeste Office version på F2 server
Nye produktsider med helt nye brugermanualer
Nye brugermanualer og release notes
En ny og forbedret cBrain Kundeportal
Nye brugermanualer til 6.1 for både DK & UK
Nye brugermanualer er nu tilgængelige
F2 version 5.3 frigives til kundetest d. 08.05.2017
Den 08.05.2017 frigiver cBrain den nye F2 version 5.3 til kundetest. Den nye version byder på en række nye ting, hvor designet blandt andet har fået et nyt layout, med inspiration fra Outlook 2016. Derudover har vi udvidet, forbedret og ændret mulighederne i F2 på en række områder:
F2 Touch
- Mulighed for at logge ind med Touch ID/fingeraftryk (på enheder som understøtter dette) i stedet for "husk mig". Browsere og ældre enheder vil stadig tilbyde "husk mig".
- Introduktion af F2 Touch Light, hvormed kun akter i ens eget arkiv kan tilgås.
- Pushnotifikations-handlinger, hvor det er muligt at arkivere eller svare på mails og chats direkte fra lås-skærmen.
- På godkendelser er det nu muligt at se felterne Status, Frist (inkl. haster) og Type.
- Dokumenter kan nu caches og vises offline.
F2 Manager
- Synkroniseringsproblemer har fået mere sigende fejlbeskeder, og anvender nu samme terminologi som F2 Touch (fx ”Annuller handling” og ”Drop handling”).
- Sekretariatsfunktion benytter nu kun ét flag til at markere om en godkendelse haster på F2 Manager. Det er således ikke længere et hak i feltet ”Haster”, der skal afgøre, om en godkendelse haster.
Webmøder
- Nyt tilkøbsmodul, som gør det muligt at publicere Ad Hoc møder og mødemateriale til eksterne interessenter.
Aktindsigt 2.0
- Aktindsigt 2.0 er et nyt modul for behandling af aktindsigtsanmodninger. Modulet understøtter processen fra modtagelse over behandling til generering af aktindsigten.
Frasehåndtering
- Fraser som kan indsættes i dokument-skabeloner administreres nu fra F2 af brugere med privilegiet ”Fraseadministrator”.
Godkendelser og bestillinger
- Mulighed for at angive godkendelsesfrist i forbindelse med oprettelse af svarakter (som godkendelser) på bestillinger.
Generisk afsendelse
- Introduktion af fællesbetegnelsen ”Forsendelse”, som dækker over alle akter, der planlægges at blive sendt, sendes eller er blevet sendt/modtaget.
- Tilføjelse af standardlisten ”Udbakke”. Akter i denne liste ligger til afsendelse, og bliver fjernet, når akten er afsendt.
Tilføj sager som mapper i hovedvinduet
- Det er nu muligt at tilføje sager fra resultatlisten til ”Personlige mapper” i listevisningen, så en sag kan opføre sig som en mappe. Det giver en helt ny mulighed for nemt at tilknytte akter til sager, ved at drag-and-droppe akten fra resultatlisten ind på sagen.
Mere information om det detaljerede indhold og hvilke dele, der er tilkøb følger, når vi er kommet tættere på release datoen.
Ny og efterspurgt funktionalitet i F2-Touch og F2-Manager
Nu kan du redigere og gemme dokumenter fra F2-Touch og F2-Manager i Microsofts mobile Office applikationer, som Word, Excel og PowerPoint!
Microsoft har nemlig valgt at uddele årets første julegave i form af en opdatering af deres Office Apps til iPhone og Android. Det betyder, at det nu er muligt at åbne f.eks Word-filer fra en akt i F2-Touch, redigere dem i Word på mobilen og gemme dem igen på akten. Du kan også oprette et dokument direkte fra Word og gemme det på en akt i F2-Touch. Det samme gør sig gældende med F2-Manager.
Det eneste det kræver er, at du opdaterer dine Office-apps.
God jul til alle :-)
F2 version 5.2 frigives til kundetest den 01.11.2016
Den 01.11.2016 frigiver vi den nye F2 version 5.2 til kundetest, hvor vi har udvidet, forbedret og ændret mulighederne i F2 på bl.a. følgende områder:
- Godkendelser 2.0
o Nyt layout hvor overblikket er samlet på én side.
o Indførsel af et egentlig godkendelsesdokument som forside (tilsvarende den gamle forelæggelsesforside).
o Mulighed for at overtage igangværende godkendelser.
o Samt en række andre optimeringer baseret på input fra kunderne.
- Tabs og relaterede søgninger
o Indførsel af tabs i F2 med mulighed for at have flere åbne søgninger samtidig.
o Relaterede søgninger, hvor det vha. højreklik er muligt bl.a. at søge fra parter mod sager/akter og fra sager/akter mod parter.
- F2 Touch
o Omskrevet til ny teknologi der væsentlig forbedrer mulighederne for offline funktionalitet og caching.
- Brugerindstillinger
o Flere og bedre muligheder for at lave default opsætninger af bruger- og kolonneindstillinger og pushe dette til udvalgte brugere og/eller pulle det fra brugerne af.
- Bestillinger
o Indførsel af nyt felt for intern frist.
o Mulighed for CC og xBC modtagere på svarakter.
o Mulighed for at afsende bestillinger uden at skulle notificeres om udførsel.
- Diverse ændringer
o Mulighed for at sætte "ikke-til-stede" for andre brugere ved "på-vegne-af" privilegie.
o Sagstilknytning som sagshjælp - dvs. mulighed for at opsætte sagshjælpen til f.eks. at kræve et sagsnr. hvis en akt markeres som journaliseret.
o Indførsel af "Hurtig adgang" links i øverste venstre hjørne af skærmbilledet (ligesom man kender det fra bl.a. Microsoft Office produkterne).
o Bedre muligheder for i én arbejdsgang at vedlægge flere dokumenter og akter til en akt.
Mere information om det detaljerede indhold og hvilke dele der er tilkøb følger når vi er kommet tættere på release datoen.
Ny patch til F2 version 5.1 frigivet
Vi har netop frigivet en ny patch til F2 version 5.1, hvor vi har udvidet, forbedret og ændret mulighederne i F2 på følgende områder:
- F2 Desktop
o Det er ikke længere muligt at gemme og/eller sende akter med titlen ”Akt uden titel”.
o F2 viser filstørrelse på vedhæftede dokumenter.
o Vedhæftede billeder autoskaleres.
o Det er muligt at afslutte en journaliseret akt uden sagstilknytning.
o Der er ny prioritetsvisning af ikoner i hoved- og sagsvinduet.
o Visuelle optimeringer i forbindelse med søgning.
- F2 Møder
o Der er indført en fortryd-knap i dialogerne "Opret dagsordenspunkt med referat" og "Vis dagsorden".
- F2 Touch
o Ved log ind viser F2 Touch nu altid det valgte sprog.
Læs mere i Opdateringstillæg 5.1.0.7407 her på kundeportalen. Som altid kan en patch med fejlrettelser bestilles i jeres F2 Drift Gemini.
Tilmelding til F2 kurser H2 2016 og H1 2017 er åben
Du kan nu tilmelde dig kurser for resten af 2016 og starten af 2017 via kundeportalen.
Tilmelding til introkursus (for dig, der ikke kender F2 endnu)
Tilmelding til superbrugerkusus (for dig, der gerne vil være så god, at du kan hjælpe andre med at bruge F2)
Tilmelding til administratorkursus (for dig, der gerne vil administrere jeres F2 løsning)
Tilmelding til statistikkursus (for dig, der skal lave statistik over jeres brug af F2 løsningen.)
F2 kundeportal i luften
Velkommen til din nye F2 kundeportal. På kundeportalen kan du finde oplysninger om:
Dine F2 produkter: Brugermanualer, produktblade mv.
Opgraderinger: Opgraderingsmanualer (opgraderinger) og opdateringstillæg (patches).
Kurser: Information og tilmelding til F2 intro-, superbruger-, administrator- og statistikkurser.
Nyheder (som denne): Infomation om nye versioner af F2, planlagte events for F2 kunder og meget mere.
Vi håber, at du bliver glad for tiltaget. Vi håber også, at det i fremtiden vil gøre det lidt nemmere at finde de til enhver tid seneste opdaterede manualer mv.