cBrain har modtaget besked om, at selskabet har vundet en ny ordre i Emiraterne. Der er tale om leverance af et fagsystem til brug hos en føderal myndighed. Fagsystemet konfigureres og leveres baseret på cBrains F2 standardsystem og procesmotor.
Det noteres med tilfredshed, at det er den fjerde ordre, som cBrain er blevet tildelt i år hos den pågældende myndighed. Det kan samtidig oplyses, at cBrain for nylig er blevet prækvalificeret og indbudt til at byde på yderligere en opgave hos myndigheden.