cBrain glæder sig over, at Københavns Kommune, i forlængelse af offentligt udbud, har valgt cBrain som leverandør af nyt tilskudsadministrativt system i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Det nye system skal understøtte godt 2.000 tilskudssager årligt i Kultur- og Fritidsforvaltningen, og det skal benyttes af ca. 1.000 folkeoplysende foreninger og 50 aftenskoler.
Aftalen er vigtig for cBrain, fordi den underbygger implementeringen af selskabets vækstplan, herunder specielt løsninger til tilskudsadministration. Samtidig underbygger aftalen, at cBrain i stigende grad formår at åbne det kommunale marked (“local government”).