Software Tester

Er du vores nye software-tester til vores QA-afdeling?
Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale samarbejds- og produktionsplatform? Og vil du blive en del af vores fagligt dygtige og passionerede udviklingsteam? Så er du måske den nye software tester vi leder efter!

I cBrain leverer vi det forretningskritiske system, F2, der bruges i mere end halvdelen af landets ministerier og departementer, samt i mange styrelser. Derudover har vi også mange kunder og spændende projekter i udlandet.

Som en del af vores super dygtige softwareudviklingsteams søger vi en tester, der kan bistå vores QA-afdeling, så vores kunder og brugere får den bedste oplevelse, når arbejder i vores F2 platform. Vi har stort fokus på kvalitet og test, med stor testsuite og mange automatiske tests, så du vil indgå i vores pipeline som en kapacitet, der vil blive taget rigtigt godt imod.

Vi arbejder ud fra agile principper i cBrain og du vil arbejde på tværs af vores udviklingsteams, hvor dine opgaver bl.a. vil være at:

  • Planlægge og udføre testarbejdet.

  • Udarbejde og holde styr på testplaner og rapporter.

  • Formidle til og koordinere med udviklingsteams.

  • Håndtere rapporteringer.

  • Udføre gentest og regressionstest.

  • Foretage reviews i samarbejde med udviklingsteams.

  • Håndtere kommunikation internt i forbindelse med frigivelse af versioner.

Dygtig tester med gode samarbejdsevner
I rollen som software tester ser vi gerne at:

  • Du har minimum 3 års erfaring med test.

  • Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.

  • Du har en relevant uddannelse, fx indenfor IT eller softwareudvikling.

  • Du er en tester der har arbejdet med produkter på flere platforme.

  • Du er er god til at samarbejde med udviklingsteams, og ser også dig selv som en ildsjæl, der kan arbejde selvstændigt og struktureret.

  • Du har erfaring med automatiseringssoftware såsom PlayWright, Cypress eller andre RPA tools.

  • Relevant test certificering (ISTQB, Agile eller andet) er en fordel.

Vi tilbyder
Du vil i rollen som vores nye software tester opleve en stor grad af frihed under ansvar og du vil blive en nøglespiller i vores udviklingsteams. Du vil få et udfordrende og selvstændigt job med et godt arbejdsmiljø og få mulighed for at sætte dit præg på processen.

Vi sætter innovation meget højt og har et miljø, hvor der er plads til (og brug for), at du tænker i kreative løsninger. Dette kan være ud fra et forretningsmæssigt, et procesmæssigt eller et teknologisk synspunkt

Kom godt fra start
I cBrain er det vigtigt, at du føler dig godt taget imod fra start. Efter et grundigt introduktionsforløb til vores F2 platform, metode og processer samt vores værdier og kultur vil du opleve at cBrain er en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og vi vægter vidensdeling og samarbejde på tværs af afdelinger højt. 

Bliv en del af en faglig og social virksomhed i vækst
Kulturen i cBrain er uformel, vi lægger vægt på, at vi har det godt med hinanden og der er stor tilslutning til medarbejderdrevne aktiviteter såsom løbe-, gaming-, og badmintonklub.
Vi sætter pris på hinanden og tror på, at det er vigtigt at have det sjovt sammen, mens vi arbejder, samtidig med at vi er både ambitiøse og professionelle. Vi værdsætter en høj faglighed og passion for software.
cBrain tilbyder vores medarbejdere stor frihed under ansvar, da det er vigtigt for os, at den enkelte medarbejder har en sund balance mellem arbejds- og privatliv.   

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål relateret til indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Alan Dickerson via job@cbrain.com eller på tlf.: 7216 1811.

Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser allerede i dag via "Ansøg"-knappen. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Vi indkalder kandidater til samtale løbende.

Vi behandler kun direkte henvendelser, da vi ikke er interesserede i henvendelser fra rekrutteringsbureauer/recruitere.

Lidt om cBrain
cBrain er et børsnoteret dansk softwarehus grundlagt i 2002. Med vores F2 platform hjælper vi offentlige myndigheder med at skabe målbar effektivisering gennem digitalisering af forretnings- og vidensprocesser. Mere end 75 danske myndigheder, og mange internationale kunder benytter dagligt F2 platformen.

cBrains satsning er i fremtiden på levering af klimasoftware til offentlige myndigheder, således at myndighederne digitalt og derved mere effektivt kan opnå deres klimamål.

Vi bor på Østerbro og har i dag ca. 230 medarbejdere.

 Få mere at vide om cBrain og cBrains produkter på cBrain.dk.

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area