Sentry Page Protection

Der bliver hele tiden konfigureret nye fagprocesser. Læs mere om fagprocesser her.

Vidste du at F2 kan bruges til at understøtte individuelle fagprocesser direkte i standardsystemet? De fleste brugere kender til kernefunktionerne i F2. Det er moduler som Bestillinger, Godkendelse, F2 manager. Over de sidste 4-5 år er kernefuktionerne udvidet med en række nye værktøjer til understøttelse af bl.a. Selvbetjening, Sagsstyring, Integration, Automatisering m.m. Værktøjerne sikrer at der direkte i F2 kan bygges individuelle fagprocesser. Fagprocesserne kan både være simple og komplekse og kan indeholde alle trin fra selvbetjening til sagsbehandling, integration til eksterne systemer, journalisering og afslutning af sagen.

Kernefunktionerne og værktøjslaget er een integreret platform, så fagprocesserne kan udnytte kernefunktioner, hvor det er relevant. Vi understøtter fagprocesser for bl.a. International House, Erhvervsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Et eksempel er CITES-konventionen, som forvaltes af Miljøstyrelsen. CITES omhandler fagprocesser, der skal sikre at handel, import og eksport af truede dyrearter og planter sker efter gældende internationale regler med målet om at beskytte disse. 180 lande har tilsluttet sig CITES konventionen. Fagprocessen for administration af CITES foretages nu direkte i F2, hvilket letter arbejdet for sagsbehandleren og sikrer en mere effektiv og hurtigere administration.

Du kan læse mere om Miljøstyrelsens anvendelse af fagprocesser i F2 i seneste version af cView.

 

Mange hilsner

Nadja

Verdensmål 13 - Sustainability, Klimasoftware, COP26, EXPO21

Som I måske har bemærket, taler vi i øjeblikket en del om ”klimasoftware”. Det er en del af vores arbejde med FN’s verdensmål nr. 13 ’Climate Action’.

Et led i dette, er at understøtte fagprocesser som omhandler klimainitiativer. Miljøstyrelsen håndterer flere af disse fagprocesser som CITES, Natura2000, Vandløbsrestaurering, Klima-Lavbundsordningen, Urørt Skov, Sørestaurering, KLAP, Farligt Affald m.m.

Mange af ordningerne er baseret på europæiske aftaler eller internationale konventioner, og dermed er kravene på tværs af lande mere eller mindre de samme. Ved at tilbyde F2 Klimasoftware er det muligt for andre lande at komme hurtigere i gang og mere sikkert i mål med klimatiltagene.

I samarbejde med Eksportrådet under Udenrigsministeriet, har vi deltaget i både Expo20 i Dubai og COP26 i Glasgow. Målet er at skabe dialog om erfaringer fra de danske myndigheder og etablere nye samarbejder med henblik på at accelerere klimatiltag gennem rådgivning og digitalisering.

Der er meget mere at læse i seneste cView, hvor Miljøstyrelsen beskriver, deres tilgang til digitaliseringsprocesser og brugen af F2 i forbindelse med fagprocesser.

Har du ideer og forslag i den forbindelse eller ønsker at høre mere om initiativerne, må du meget gerne kontakte Robert Lentz, rl@cbrain.dk.

 

Mange hilsner

Robert

Hardware- og softwarekrav er opdateret i forbindelse med release af F2 version 9

I forbindelse med release af F2 version 9, har vi opdateret kravene til både hardware og software.

Kravene til software og hardware-opsætningen er en vigtig del af F2’s infrastruktur, så platformen får de rette betingelser for den bedst mulige drift.

De nye krav er derfor ekstra vigtige for driftsansvarlige, så eventuelle justeringer er på plads i god tid før en opgradering påbegyndes.

Du kan læse mere om kravene under afsnittet ’Teknisk dokumentation’ eller ved at klikke her.

Vores Operations & Support afdeling udfører gerne servertjek, så det kan dokumenteres om jeres infrastruktur opfylder kravene.

 

Mange hilsner

Nadja

F2 understøtter Næste generation Digital Post fra version 8.6

Næste generation Digital Post (NgDP) er på trapperne. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen tages den ny standard i brug fra 30. november 2021.

F2 er blevet udvidet med et nyt modul til understøttelse af den nye standard. Fra version 8.6 er modulet tilgængeligt. Læs mere i vores release note for version 8.6.

Hvis du ønsker at læse mere om anvendelsen af Næste generation Digital Post i F2, finder du manualen her: https://cbrain.dk/f2-digital-post-nste-generation

 

Mange hilsner

Nadja

F2 version 9 er klar til de første opgraderinger

F2 version 9 er nu officielt frigivet.

Beskrivelse af den nye version findes her i dokumentet ’Nye versioner af F2’

 

I beskrivelsen kan du læse om ændringer til bl.a.:

 

F2 Desktop:

·        Hovedvinduet

·        Søgninger

·        Indstillinger og opsætning

·        Akter og kommunikation

·        Administrator

 

F2 Moduler:

·        F2 Aktindsigt, Avanceret

·        F2 Godkendelser

·        F2 Godkendelsessluse

·        F2 Manger

·        F2 Oprydningslister

·        F2 Partstyper

·        F2 Tilgængelighed

·        F2 Touch

 

God læselyst.

 

Mange hilsner

Nadja

Det sidste års tid har vi arbejdet intensivt på at forbedre vores støtte til jeres afleveringer til Rigsarkivet. Det har givet anledning til en lang række optimeringer og nye værktøjer

Vi har i mange år støttet en lang række afleveringer til Rigsarkivet. Tilgangen har på mange måder været god og vi har fået mange positive tilbagemeldinger på kvaliteten af de afleveringsprocesser, som er gennemført.

Sidste år besluttede vi at genbesøge processen for at bringe de gode erfaringer mere i spil og sikre et endnu bedre grundlag for at støtte jer i afleveringsprocessen.

Det er blevet til et samlet koncept, som allerede starter i forbindelse med udarbejdelse af journal-instruksen, hvor fundamentet for jeres løbende kvalitetsarbejde etableres.

Vi har således etableret en række services, som er afgrænsede opgaver, men som typisk indgår som delleverancer i en løsningsbeskrivelse. Dermed understøttes en vis grad af fleksibilitet eftersom at der kan være forskellige udgangspunkter for en aflevering.

 

Vi har opdelt opgaverne, som vi kan hjælpe med, på følgende måde:

 

Konsulentopgaver i forbindelse med anmeldelse

- Støtte til udarbejdelse af journalinstruks

 

Konsulentopgaver i forbindelse med Rigsarkivets periodiske kontrol

- Støtte til udførelse af kvalitetskontrol i forbindelse med periodisk kontrol

- Støtte til oprydning i forbindelse med periodisk kontrol

 

Konsulentopgaver i forbindelse med identifikation af det bevaringsværdige materiale

- Støtte til kvalitetskontrol inden opstartsmøde med Rigsarkivet

- Støtte til indledende oprydning

- Støtte til, i samarbejde med Rigsarkivet, at identificere det bevaringsværdige materiale

 

Konsulentopgaver i forbindelse med afleveringen

- Støtte til aflevering af bevaringsværdigt materiale

- Støtte til håndtering af fejllister

 

Endvidere har vi en lang række muligheder for at støtte det videre journalperiodeskift uanset om I benytter metode A, B eller C. Det uddyber vi nærmere i en kommende nyhed.

 

Afleveringer er et område, som vi gerne vil støtte jer yderligere i og vi arbejder på at sikre jer en proces, som løbende optimeres og er effektiv i relation til samarbejde med Rigsarkivet.

 

Skulle I ønske en mere dybdegående gennemgang eller har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte Nina Christiansen på nsc@cbrain.com.

 

Mange hilsner,

Josephine

Funktion i Microsoft 365 åbner muligheden for fejl. Læs her mere om, hvad det betyder for din installation

Kære alle,

Vi har sendt information ud om problemet, men for en sikkerhedsskyld gentager vi det her på kundeportalen.

I Microsoft 365 er der introduceret mulighed for automatisk at gemme sine dokumenter i Word, Excel og PowerPoint i OneDrive. Aktiverer man denne mulighed, gemmes det dokument, man har åbent, direkte i OneDrive og ikke længere lokalt.

Bemærk at autosavefunktionen og dermed koblingen til OneDrive også kan aktiveres gennem andre funktioner, fx når man slår funktionen Versionshistorik til.

For F2-brugen betyder dette, at hvis man åbner et dokument fra F2 og aktiverer autosave, så mistes forbindelsen fra dokumentet til F2, og dermed bliver dokumentet ikke længere gemt i F2, men kun i brugerens OneDrive.

Denne situation vil også gøre sig gældende for de Office-dokumenter, der åbnes fra andre file-shares, og det er derfor ikke et F2-Microsoft issue.

Vi kan ikke gøre noget for at undgå situationen fra F2, men vores klare anbefaling er, at I ikke gør brug af autosave, når I arbejder i F2.

Det er muligt via Microsoft Group Policies at fjerne autosave knappen fra visningen i Word, Excel og Powerpoint. For at få sat dette op, bedes I tage fat i jeres driftsleverandør.

Skulle I have yderligere spørgsmål, er I velkommen til at kontakte din Customer Care konsulent.

Mange hilsner,

Josephine

Vi har brugt meget energi på vores CSR-rapport i år - måske det er relevant for dig og din organisation at vide, hvordan cBrain forholder sig til CSR og den påvirkning, som vi i fællesskab kan sikre

Har du læst cBrains CSR-rapport for 2020?

Hvis ikke, kan den fulde rapport læses her. I korte træk lægger rapporten vægt på, hvordan cBrain som virksomhed forholder sig til sit sociale ansvar. Du er meget velkommen til at distribuere i din organisation.

I dette års CSR-rapport er der, ud over en generel introduktion til cBrain, også en præsentation af et bredere fokus på vores arbejde med nedenstående SDG-mål:

 

SDG 13 aims to take urgent action to combat climate change and its impact

Helt konkret ser vi to vigtige parametre i vores bidrag til SDG 13. Vi er i stand til at sikre at de fonde og myndigheder, som har penge til miljøet, har en digital proces fra ansøgning til bevilling, udbetaling og opfølgning, der sikrer en effektiv understøttelse. Sammen med Miljøstyrelsen har vi nu flere eksempler på det vi kalder klima-software. Hertil kommer også, at F2 forholdsvis hurtigt kan understøtte en ansøgnings- og udbetalingsproces. I og med at det sker hurtigt, kan der spares på budgettet og de penge, som spares, kan konverteres til flere klima-løsninger.

 

SDG 16 relates among other issues to the development of effective, accountable, and transparent institutions at all levels

Det er den grundlæggende erfaring med understøttelse af forretningsprocesser i myndigheder, som er relevant i relation til SDG 16. F2 understøtter et grundlæggende bureaukrati eller compliance, som skal sikre at sagsbehandlingen sker i henhold til de gældende regler og standarder. Som et naturligt led i samarbejdet med jer i de danske myndigheder og den måde F2 løbende videre udvikles på, er der en fast track for de lande, som ønsker mere ”demokratisk” understøttelse af deres samlede organisering. Hertil kommer at vores implementeringsprocesser efterhånden har nået et standardniveau, hvor internationale organisationer får en effektiv leverance både i form af en ”MODEL” for forvaltningsarbejde, et ”STANDARD” system og konfiguration samt et standard ”IMPLEMENTERINGSFORLØB”.

 

SDG 17 relates to the encouragement and the promotion of effective public-private partnerships

Med udgangspunkt i modellen for det digitale bureaukrati, som i høj grad skyldes det tætte samarbejde med jer i de danske myndigheder, har vi løbende dialog med lande, som har en interesse i at fremskynde processen med at sikre en digital transformation. I de sidste 5 år, og specielt før Corona, har vi haft besøg eller besøgt mere end 20 lande med fokus på at understøtte muligheden for en hurtig og effektiv anvendelse af samme model, som vi understøtter hos jer. Sammen med standard softwaren F2 bringer vi også erfaring og standarder relateret til implementering, som direkte kan anvendes. Arbejdet fortsætter og vi hører gerne fra jer, hvis I kender til eller er involveret i internationale organisationer, som har fokus på erfaringsopsamling fra fx Danmark.

 

Hvis du har læst ovenstående med interesse og har ideer til, hvordan vi yderligere kan gøre en forskel eller ønsker mere information, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til Robert Lentz rl@cbrain.dk.

 

Det er også meget relevant, hvis du har samarbejde med myndigheder internationalt. Det vil være meget nemmere, hvis vi sammen kan øge hastigheden på implementering af klima-software eller mere ”effective, accountable, and transparent institutions”. Skriv til Robert Lentz rl@cbrain.dk.

 

Mange hilsner,

Josephine

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area