cBrain har indgået aftale om levering af løsning til it-understøttelse af Aktiv Patientstøtte. Udbuddet er gennemført af Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden i henhold til SKI Rammeaftale 02.18 CRM it-løsninger og vedligehold.
Den nye platform skal understøtte en fælles regional indsats, hvor sygeplejersker coacher og vejleder udsatte borgere over telefonen.
Hermed har cBrain vundet sit første udbud som leverandør til regionerne. Ordren er derfor vigtig for cBrain, fordi den viser at selskabet når stadig bredere ud, som leverandør til den offentlige sektor.