Hvordan og hvorfor kan en indstilling til digitaliseringsprisen hele 3 gange på 8 år være baseret på den samme digitale platform, foreløbig med 2 førstepladser. Hvad er det, der gør F2 helt speciel?
Er det virkelig rigtigt, at medarbejderne er gladere efter implementeringen af F2. Hvordan er F2 anderledes fra andre sagsbehandlingssystemer. Hvad koster F2. Hvordan virker det. Hvordan anskaffer man det. Er F2-konsulenter virkelig så søde som rygtet siger?
Alt det og meget mere kan du få svar på til OffDig 2019 i Aarhus d. 13. – 14. marts. Som altid byder cBrain på god kaffe, chokolade og en snak om digitalisering
I 2011 fik Transportministeriet og Klima- og Energiministeriet digitaliseringsprisen for deres digitaliseringsprojekt baseret på F2. Allerede seks år efter gik digitaliseringsprisen til endnu et projekt baseret på F2. Denne gang gik prisen til Statsforvaltningen. Og igen i år, altså for 3. gang, er et projekt med F2, som digitalt platform, indstillet til digitaliseringsprisen. Denne gang er det Københavns Kommune, International House, som har indstillet.
Projektet med F2 indbefatter et helt nyt digitalt set-up til afdelingen International House hos Københavns Kommune. International House fungerer som en one-point-entry, hvor internationale borgere både kan få løst myndighedsopgaver så som cpr-nummer, valg af læge, skattekort mv. samt kan deltage i de meget populære New in Denmark Events, der vedrører centrale forhold i deres liv, som fx boligsøgning, bankforhold, kultur- og fritidsliv, arbejdspladskultur mv.
Digitalisering baseret på F2
F2 tilbyder internationale borgere en samlet selvbetjeningsindgang til registrering og services på tværs af et antal myndigheder. Det er effektivt for de tilrejsende, og det sparer ressourcer hos Københavns Kommune.
Den nye løsning betyder, at borgere, som kommer til international House for at få deres CPR nummer, ikke længere skal stå i kø, De kommer til et aftalt tidspunkt, hvor behandling og udlevering sker på få minutter, modsat tidligere hvor borgeren skulle vente, mens deres sag blev behandlet.
Københavns Kommune og International House fik meget mere ud af digitaliseringsprojektet med cBrain og F2, end kommunen havde forventet, herunder både i relation til sagsbehandling og kompetenceudvikling.
Digitaliseringsprojektet var baseret på en ny tilgang, hvor arbejdsgangene blev beskrevet og dokumenteret ved hjælp af cBrains trinmodel. Det betød, at sagsbehandlingen blev mere ensartet og automatiseret. Samtidig har medarbejderne taget ejerskab, fordi de har været med i hele konfigurationsforløbet i forbindelse med opsætning af F2.
I forbindelse med projektet blev kompetenceudvikling sat på dagsorden på en ny måde. Mulighederne for specialisering og sparring er blevet langt bedre, og i forbindelse hermed er medarbejdernes fysiske placering ændret.