cBrain glæder sig over at have indgået aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om leverance af F2 til ministeriets koncern. Det betyder, at cBrain får en ny styrelse som kunde, idet Uddannelses- og Forskningsstyrelsen nu indfører F2 som styrelsens digitale platform.
cBrain står stærkt på det danske marked, hvor mere end 75 myndigheder i dag anvender F2 som deres digitale platform.
Aftalen er derfor vigtig for cBrain. Den underbygger, at cBrain fortsat formår at vinde markedsandele og udbrede F2 i Danmark, hvilket er vigtigt både for cBrains danske forretning og som grundlag for eksportindsatsen.
cBrain har således lige offentliggjort, at selskabet har vundet et udbud i Tyskland. Her skal cBrain levere en F2-løsning, som understøtter tilskudsadministration, og dette udbud er netop vundet med afsæt i cBrains referenceposition som leverandør til de danske styrelser.