Softwareopvisning og fernisering af F2 Version 5

Det blev både til en tur down memory lane og en gennemgang af de nye muligheder for at gøre arbejdet i F2 langt mere personligt, da cBrain holdt softwareopvisning i køkkenet.

I cBrain går 8. oktober 2015 over i historiebøgerne, som dagen hvor Version 5 blev en ny milepæl i historien om det digitale produktionssystem til den offentlige forvaltning. Det nye design blev præsenteret af cBrains direktør Robert Lentz, sekunderet af løsningschef Michael Madvig, der har siddet med i udviklingen fra den første egentlige version af F2 i juni 2009.

Torsdag aften var både medarbejdere, kunder og venner af huset samlet til en softwareopvisning i cBrains køkken på Damfærgevej i København.  cBrains stifter og CEO, Per Tejs Knudsen skød opvisningen i gang ved sammen med leverancechef Jesper Dan Christiansen, at annoncere den første kunde på F2 Version 5 – det nye Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium, som netop i denne uge har taget version 5 i brug.

I sin opvisning af F2 Version 5 tog Robert Lentz udgangspunkt i, hvordan han selv bruger F2 i dagligdagen. Og netop brugeroplevelsen er i fokus i version 5, fordi den nye version introducerer et helt nyt design.

Når software er moderne, pæn og nem at bruge, så er der stor sandsynlighed for, at arbejdet føles lidt nemmere fordi, det glider lidt hurtigere og derfor opleves meget sjovere.

Robert Lentz demonstrerede blandt andet muligheden for at arbejde lidt nemmere og dermed lidt hurtigere som følge af det ny bånd af koner om menuer øverst på Vidensarbejderens Desktop.  Muligheder som også samles op i denne introduktionsvideo af F2 Version 5.

Personlig tilpasning
I version 5 er det blevet meget lettere at gøre F2 personlig for den enkelte bruger. Som noget nyt er de søgefelter, som relaterer til de mere end 70 forskellige metadata blevet opdelt i kategorier, som giver et bedre overblik over de mange søgemuligheder og gør det nemmere at lave præcis søgninger.

Favoritkategorien gør det muligt at skræddersy visningen af søgefelter. Det blevet også vist i en lille udstilling af screen dumps med tilhørende beskrivelse.

Læs også: F2-modulerne– en samlet oversigt over de mange muligheder, som F2 tilbyder
Læs også: ESDH nemt og hurtigt med SKI 0219
Læs også: Kunsten at digitalisere en styrelse på 6 måneder

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area