Digital ledelse og rettidig omhu

Ledelse forandrer sig i takt med digitaliseringen. Og rettidig omhu er noget andet i det gennem-digitaliserede samfund end i industrisamfundet.

Digitaliseringen af den offentlige sektor forandrer ikke alene de arbejdsprocesser, som bliver understøttet og effektiviseret med teknologi. Ændringer i processer forandrer produkter samt service og dermed målet med at drive en afdeling eller organisation.

Derfor understreger cBrains stifter og CEO, Per Tejs Knudsen, det helt afgørende i, at ledere gør sig klart, hvad det er de vil opnå, når processer digitaliseres - og hvad der er muligt. Digitaliseringen åbner for nye måder at løse en opgave på. Digital ledelser er evnerne til at udnytte mulighederne i de nye måder opgaverne kan løses på, når de er digitaliseret.

"Vores udfordring er ikke teknologien, men evnerne til at bruge den," siger Per Tejs Knudsen. For mens teknologien udvikler sig eksponentielt, så tænker mennesker lineært.

"Hvis du ikke gør noget, for at udnytte mulighederne i digitaliseringen lige nu, så risikerer du, at teknologien har overhaler dig. Rettidig omhu er noget andet i det digitaliserede samfund end i industrisamfundet," siger Per Tejs Knudsen.

Marianne Thyrring er direktør for DMI eller Danmarks Metrologiske Institut. I 2013 stod hun i spidsen for en temperaturmåling af lokal-demokratiet i Danmark, som daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) havde bestilt. I rapporten fik Marianne Thyrring også en bred indsigt i, hvordan selv- og medbetjening påvirker danskerne.

Det nationale forandringsprojekt
I dag beskriver hun digitaliseringen i Danmark, som et stort nationalt forandringsprojekt, der kan levere de effektiviseringer, som er nødvendige for at skaffe flere midler til velfærden i Danmark. Et forandringsprojekt, som kræver digital ledelse – altså evnen til at lede digitaliserede organisationer og bruge digitale værktøjer til at udvikle produktionen i det offentlige.

På DMI er digitaliseringen af processer en af de tre markante digitale udfordringer, som Marianne Thyrring ser det. Den anden er enterprisearkitekturen, altså hvilke teknologier, der skal bruges til hvad.

"Den tredje udfordring handler om organisationen. Hvordan effektiviserer vi uden at spilde de hoveder og hænder, som nødvendigvis bliver tilovers, når digitaliseringen sikrer en billigere opgaveløsning,?" spørger hun.

For Marianne Thyrring går skridtet fra effektivisering med it til et kvalitetsløft med it via mange små projekter. Små projekter der skaber digitale succeser i stedet for kæmpe projekter.


"Lad være at indkassere rationaliseringsgevinsten her og nu. For det er forubndet med tumult, at folk skal arbejde anderledes. Digitalisering er i den grad menneskeledelse, siger hun og undertreger, at mange værktøjer fra ledelsesværktøjskassen skal i brug, blandt andet teknologi, proces, hr og kommunikation.

Læs hele interviewet "Marianne Thyrring om digital ledelse: Fra tekstbehandling i skrivestuen til et nationalt forandringsprojekt" i cBrains mikromedie cView 04 2014.

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area