F2 version 10 - plan
Frigivelsesdatoen for F2 version 10 er den 4. november 2022.
For at være klar til denne dato, foregår der en lang række aktiviteter omkring frigivelsen. I udviklingsgruppen er der således pt. en omfangsrig test i gang. Hele gruppen er fokuseret på endnu en gang at kvalitetssikre i september og oktober.
Parallelt udarbejdes dokumentation som brugermanualer og vejledninger samtidig med den tekniske del af opgraderinger og installationer ligeledes testes og afprøves.
I cBrain venter vi spændt på selv at få lov til at køre live på den nye version. Det sker efter planen allerede i begyndelsen af oktober, således at vi har kørt produktivt på version 10 i næsten en måned, før den frigives til kunder.
De første kunder har allerede planlagt opgradering til version 10. I starten af november opgraderes de første test-installationer og normalt 2-4 uger senere er de første kunder live på version 10.
Vi glæder os til at fortælle mere om alle forbedringer og udvidelser. Vi giver besked når beskrivelsen af version 10 er klar og lagt på kundeportalen.
Mange hilsner
Anette Stang-Pedersen