Over hele verden bliver Den fjerde industrielle revolution et tema i samfundsdebatten. Offentlig digitalisering er et vigtigt element i den debat, hvor ledelse og digitalisering igen kommer i fokus.
På årets World Economic Forum i Davos diskuterer topledere fra hele verden Den fjerde industrielle revolution, og hvordan de som topchefer bringer deres virksomheder og lande bedst igennem revolutionen og får det største udbytte. For selvom alt forandres er alt ved det gamle.
Den fjerde industrielle revolution er overskriften på den samfundsomvæltning som skabes, når den fysiske og mekaniske verden smelter sammen med den digitale og biologiske. Produkter, processer og kulturer forandres og det kræver, at toplederne sætter det lange lys på og tænker længere end implementering.
Offentlig digitalisering er et vigtigt element i den fjerde industrielle revolution. For digitaliseringen af offentlige myndigheder og organisationer er på én gang både en inspiration og drivkraft i resten af samfundets digitalisering og samtidig en konsekvens af de effekter, som digitaliseringen har i resten af samfundet.
Siden den første offentlige digitaliseringsstrategi i 2001 har Danmark arbejdet målrettet med digitaliseringen af den offentlige sektor. Og arbejdet bærer frugt.
Danmark indtager således førstepladsen i EU's Digital Economy and Society Index. Det betyder for eksempel, at der bliver lyttet, når EU diskuterer digitale spørgsmål og standarder.
I cBrain oplever vi på nært hold effekterne af den gode digitalisering, hvor god ledelse skaber samarbejde. Den omfattende digitalisering, som Statsforvaltningen har været igennem, er et eksempel, det samme er en implementeringstid på 4 uger i det helt nye Udlændinge-, Integrations og Boligministerium.
Læs mere om Kunsten af digitalisere en styrelse på 6 uger: Den digitale revolution i Statsforvaltningen
Læs F2 på fire uger i et nyt ministerium på side 2 i cView 04 2015: F2 Version 5
Jagten på den gode ledelse i den digitale verden foregår ikke alene til det årlige topmøde i Davos. I Danmark er en tænkergruppe som en del af projektet Danmark 3.0 i regi af Dansk-IT i gang med at arbejde på skitserne til et digitalt ledelsesmanifest, som skal guide ledere til at kunne accelerere transformationen til d-land.
Læs mere om Danmark 3.0 tænkergruppens sammensætning og formål
I 2015-udgaven af IT i Praksis fra Dansk-IT og Rambøll blev der taget forskud på diskussionen gennem et forsøg på at definere og måle, hvad det er for en adfærd der er karakteristisk for de topledere, der skaber de bedste digitale resultater.