cBrain har tidligere oplyst, at selskabet har vundet et udbud omkring leverance af et fagsystem til en styrelse i den tyske centraladministration. I forlængelse af den første leverance har cBrain nu modtaget meddelelse om, at selskabet har vundet et nyt udbud hos den pågældende myndighed. Begge ordrer er baseret på cBrains F2 produkt. Aftalen er vigtig for cBrain, fordi den styrker cBrains position i Tyskland. Den nye ordre betyder bl.a., at cBrain planlægger at øge sin indsats på det tyske marked.