Tirsdag den 4. april 2017 kl. 08.30-10.45 inviterer cBrain til Morgenmad med mening på Dampfærgevej 30, København
Vi står midt i en samfundstransformation drevet af ny digital teknologi. En transformation som udfordrer og forandrer en lang række forhold. Relationen mellem den offentlige sektor og borgere og virksomheder. Den værdi man som offentlig virksomhed skaber. Den service man leverer. Samspillet mellem den enkelte offentlige virksomhed på ene side og andre offentlige virksomheder, private aktører og den tredje sektor på den anden side, for ikke at tale om borgeren.
Teknologien er her. Men har vi ledelsen og hvad kræver det af ledelsen at udnytte de digitale muligheder og at lede i en digitaliseret verden?
To af forfatterne bag den højaktuelle bog 'Ledelse i d-land - om ledelse på tærsklen til et digitalt samfund’ giver deres bud på, hvad det er for en erkendelse ledere må gøre, og hvad det er for kompetencer, som bliver afgørende.
To markante personligheder, som har været med i tænketanken Danmark 3.0, der har dannet grundlaget for bogen, giver deres bud på, hvordan de i dagligdagen bedriver digitalt lederskab.
Program
08.30 Ankomst/registrering – start dagen med meningsfuld morgenmad
09.00 Velkomst og introduktion til dagens tema
v/ Ejvind Jørgensen, CSO, cBrain og medstifter af, og formand for, Danmark 3.0
09.10 Ledelse i d-land - hvad kræver det af ledelsen at udnytte de digitale muligheder, lede forandringen og at lede i en digitaliseret verden?
v/ Per Tejs Knudsen, CEO, cBrain, medstifter af Danmark 3.0
09.40 Leder i d-land - erfaringer fra frontlinjen
Direktør Betina Hagerup, Erhvervsstyrelsen og adm. chef Rasmus Kruse, Statsforvaltningen giver hver deres bud på, hvordan de skaber resultater i dagligdagen gennem digitalisering og hvad det kræver
10.20 Forfattere og ledere i krydsild
Per Møllere Janniche, direktør, AS3 Executive aciliterer en debat mellem forfatter og ledere i d-land, om en ledelsesdiskurs, som for alvor fremmer værdiskabelse gennem digitalisering
10.45 Arrangementet slutter
Tilmelding til Amber Ryan (ary@cbrain.com) senest fredag den 31. marts 2017.