Sentry Page Protection

ISO 14001 + ISO 27001 + ISAE 3000 + ISAE 3402: Vi har fået opdateret vores certifikater og erklæringer. De er alle tilgængelig på Kundeportalen.

Kære  alle

Vi arbejder løbende med sikkerhedsforanstaltninger og GDPR politikker og bliver årligt auditeret i forhold til ISO 14001, ISO 27001, ISAE 3000 og ISAE 3402.

De opdaterede certifikater og erklæringer ligger tilgængeligt på Kundeportalen. Her er et direkte link: http://www.cbrain.dk/isoogisae

Med venlig hilsen
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

cBrains ESG rapportering inkluderer info om vores ESG påvirkninger, risici og muligheder i henhold til de nye CSRD reguleringer.

Kære alle

Vi har fortsat fokus på at optimere vores ESG rapportering.

Nedenfor nævner vi et par områder, og den fulde rapport finder du i vores interim- eller årsrapporter via dette link: https://www.cbrain.com/da/investor/investor-news-financial-reports

  • cBrain Sustainability Board har sat klare mål for at reducere virksomhedens miljøpåvirkning, herunder indkøb af serverudstyr, der forbedrer ydeevnen og samtidig reducerer energiforbruget.

  • ESG-dataindsamlingen blev forbedret med udvidet sporing af Scope 3-emissioner fra kapitalgoder og medarbejderpendling.

  • I første halvdel af 2025 gav cBrain® et økonomisk bidrag til Klimaskovfonden og kompenserede for 25 % af organisationens udledninger i 2024. Bidraget vil understøtte plantningen af 4.350 m² skov i Danmark, der forventes at absorbere 150 tons CO₂ over tid.

  • Vi fastholder vores partnerskab med 0-Mission med fokus på at investere i solcelleparker, der bidrager til forsyningen af grøn energi.

  • Sociale initiativer inkluderer fortsat samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor studerende udforskede no-code og low-code forbedringer af cBrain F2®-platformen.

Mange hilsner
Robert Lentz
rl@cbrain.com

Den danske NIS2 lov trådte i kraft den 1. juli 2025. cBrain er på udvalgte områder underlagt NIS2, og det tager vi seriøst sammen med vores ISO-certificeringer og ISAE-eklæringer.

Kære alle

Den danske NIS2 lov trådte i kraft den 1. juli 2025.

NIS2-direktivet er en EU-ramme, der skal styrke cybersikkerheden på tværs af medlemslandene og erstatter det oprindelige NIS-direktiv.

NIS2 udvider anvendelsesområdet til flere sektorer og virksomheder, stiller strengere krav til sikkerhedsforanstaltninger og hændelsesrapportering samt indfører betydelige sanktioner ved manglende overholdelse.

cBrain® er NIS2-kompatibel på de relevante områder, som også understøttes af vores arbejde med ISO-certificeringer og ISAE-erklæringer. Certifikater og erklæringer er tilgængelige på Kundeportalen. Yderligere tiltag, herunder implementeringen af CIS18-sikkerhedsstandarden, er allerede planlagt.

Hvad gør cBrain allerede i dag?
Her er en oversigt over centrale områder:

  • Risikostyring og informationssikkerhed: Vi har dokumenterede og implementerede politikker for risikoanalyse, håndtering af sikkerhedshændelser og afprøver løbende vores beredskabsplan.

  • Sikkerhed i forsyningskæden: Vi evaluerer regelmæssigt forholdet til direkte serviceudbydere og leverandører for at sikre sikkerheden i hele forsyningskæden.

  • Sikker systemdrift: Vi gennemgår og dokumenterer løbende netværkssikkerhed, firewall-politikker og sårbarhedsstyring.

  • Medarbejderbevidsthed: Alle medarbejdere modtager træning i IT-sikkerhed, databeskyttelse og hændelseshåndtering.

  • Kryptografi: Kryptering og kryptografiske standarder er en integreret del af vores sikkerhedsarkitektur.

  • Ledelsens ansvar: Ledelsen er aktivt involveret i overvågning og implementering, og holdes løbende opdateret om relevante sikkerhedsaspekter.

Har du spørgsmål eller brug for støtte, er du altid velkommen til at kontakte os.

Mvh.
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

Vigtigt for jer der bruger Digital Post (NgDP). Nyt MEMO 1.2. er understøttet fra F2 version 13. Opgradering til version 13 skal være gennemført inden 1. marts 2026, hvor det nye format tages i brug.

Kære alle

Digitaliseringsstyrelsen udskifter fra 1. marts 2026 formatet i Ny Generation Digital Post (NgDP) fra MEMO 1.1 til MEMO 1.2.

MEMO 1.2 er understøttet i F2 fra version 13 som lanceres den 10. november 2025.

Anvender I NgDP i jeres F2, skal I derfor have opgraderet til version 13 inden 1. marts 2026.

Vi tager proaktivt fat i alle jer der anvender NgDP direkte i F2 med henblik på at planlægge opgraderingen inden 1. marts 2026.

Med venlig hilsen
Anette Stang-Pedersen
aps@cbrain.com

Har du fået sikret din plads til vores F2 Superbruger- eller F2 Administratorkursus?

Tag dine færdigheder til næste niveau - bliv F2 Superbruger eller F2 Administrator og udnyt cBrain F2® platformens fulde potentiale!

cBrain® har stort fokus på uddannelse og træning. Ved at deltage i vores kurser får du den nødvendige viden og opdaterer dine kompetencer, så du kan få det fulde udbytte af F2’s funktionaliteter.

Kurserne forudsætter, at du har grundlæggende viden om brugen af F2.

Læs mere om kurserne og tilmeld dig herunder:

Antallet af pladser er begrænsede og flere har allerede tilmeldt sig – tilmeld dig i dag!

Vi glæder os til at byde dig velkommen på kurset.

Mvh.
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

F2 version 12.5 er frigivet – den inkluderer nyheder til bl.a. F2 AI Assistant og F2 Tilgængelighed

Kære  alle

F2 version 12.5 er nu frigivet og release note for versioner er tilgængelig på dokumentationsportalen – DOCS. Link direkte til release noten for F2 version 12.5 finder du her: https://docs.cbrain.net/da-DK/f2-rn/12x/12.5/

Du kan altid tilgå dokumentationsportalen via knappen direkte i F2. Den er placeret under fanen ’Hjælp’ i topmenuen i F2 hovedvinduet.

Husk, at fejlrettelser også er anført i releasenoten. Nedenfor er en intro til udvalgte forbedringer og udvidelser, der er taget med i versionen.

F2 Tilgængelighed og genveje

  • En række ikoner, der optræder i resultatlisten, når den vises som akter, er blevet opdateret for bedre at understøtte brugen af Windows' kontrasttemaer.

  • Påmindelsesikonet har fået en farve med højere kontrast.

  • Visningen af lister til venstre i hovedvinduet og af resultatlister er nu sat til "Standard" for nye brugere.

  • F2 AI Assistant har fået en genvejstast, F9. Genvejstasten åbner F2 AI Assistant i akt- og chatvinduet.

F2 AI Assistant

  • Vinduet ’F2 AI Assistant’ har fået nyt design. Vinduet er bredere, og svarfeltet kan nu optage mere plads. Der vises nu et ikon for det valgte dokument. Funktionen, der lukker vinduet, er flyttet til øverste højre hjørne.

  • Du kan nu vælge at åbne F2 AI Assistant i et nyt vindue, efter du har aktiveret den i akt- eller chatvinduet. F2 AI Assistant vil stadig være tilknyttet det vindue, som du har åbnet den fra.

  • Du kan i dine personlige indstillinger bestemme, om vinduet ’F2 AI Assistant’" skal åbne som en del af akt- og chatvinduet eller i sit eget vindue.

CPR-integration Abonnement

  • Den automatiske opdatering af CPR-parter viser nu partens land med navn i stedet for landekode.

Mange hilsner
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

Hurtig digitalisering af tilskudsprocesser til varmepumper for en grønnere fremtid

I samarbejde med Energistyrelsen har cBrain® digitaliseret deres tilskudsprocesser til varmepumer.

For at fremskynde den grønne omstilling og reducere CO₂-udledningen, har den danske regering lanceret et tilskudsprogram, som skal hjælpe borgere med at udskifte olie- og gasfyr med miljøvenlige, elektriske varmepumper. Omstillingen er en vigtig brik i regeringens klimaaftaler, hvor målet er at udfase fossile brændstoffer som opvarmningskilder inden 2030.

Håndtering af denne type tilskudsordning er kompleks og kræver omfattende sagsbehandling – herunder krydstjek med en række nationale registre – og det har tidligere taget flere måneder for borgere at modtage svar på deres ansøgning. Med cirka 400.000 boliger, der stadig opvarmes med olie eller gas, var behovet for en effektiv og skalerbar løsning tydeligt. For at opnå den nødvendige hastighed, gennemsigtighed og omkostningseffektivitet havde Energistyrelsen brug for en robust, digital platform til at håndtere de store ansøgningsmængder effektivt. For de husstande, der ikke har adgang til fjernvarme, blev tilskud til varmepumper en central del af løsningen. For at imødekomme kravene valgte Energistyrelsen at erstatte deres eksisterende specialudviklede IT-system med F2, der kan lave procesunderstøttelse.

Gevinsterne har været mærkbare – til gavn for både borgere og medarbejdere. På kun 12 uger blev den F2-baserede løsning konfigureret og fuldt integreret med relevante offentlige registre og tilskudsprocesser. Det resulterede i en automatiseret og strømlinet ansøgningsproces, hvilket demonstrerer styrken ved moderne standard software.

Da der første gang blev åbnet for nye ansøgninger om tilskud til varmepumper blev mere end 67 % af alle ansøgninger behandlet automatisk – fra indsendelse af ansøgning til bevilling - på få minutter helt uden manuel sagsbehandling. De fleste ansøgere får svar på deres ansøgning inden for 24 timer, hvilket står i skarp kontrast til tidligere, hvor ventetiden ofte var uger eller måneder. Den nye digitale løsning gør det muligt for borgere at indsende, følge og modtage svar på deres ansøgning online. Samtidig giver platformen realtidsindsigt i forbruget af tilskudsmidler og statusopdateringer døgnet rundt, så alle kan følge med i, hvordan midlerne bliver anvendt. Det øger gennemsigtigheden, sikrer en bedre prioritering af ressourcer og giver borgerne en bedre oplevelse. Den markante reduktion i manuel sagsbehandling og i administrativt arbejde gør det muligt for myndighederne at håndtere de store ansøgningstal langt hurtigere og frigiver tid til andre vigtige opgaver.

I gennemsnit har husstande kunne skifte til grønnere opvarmning seks måneder tidligere – med både økonomiske og klimamæssige fordele.

Varmepumpe-initiativet spiller en nøglerolle i realiseringen af Danmarks klimamål. Løsningen viser, hvordan moderne digitalisering kan accelerere den grønne omstilling og samtidig forenkle komplekse, administrative processer. Projektet demonstrerer også, hvordan F2 gør det muligt for myndigheder at skalere kritiske indsatser hurtigt uden at gå på kompromis med kvalitet eller tillid.

Du kan læse mere om Energistyrelsens tidligere udfordring og den digitale løsning her: https://www.cbrain.com/da/case-study/heat-pump-subsidy

Med venlig hilsen
Anette Stang-Pedersen
aps@cbrain.com

Nyt kursus i F2 Analytics

Kære alle,

Nu er vi klar med et nyt kursus i F2 Analytics.

Hvis I har F2-administratorer og F2-brugere, som vil styrke deres kompetencer i F2 Analytics, så se her:

Den 24. september 2025 afholder vi F2 Analytics-kursus. Kurset afholdes som et heldagskursus kl. 09.30 - 16.30 i vores lokaler på Kalkbrænderiløbskaj 2, 2100 København Ø.  

Målgruppe og indhold

Kurset henvender sig til administratorer og andre F2-brugere med behov for ledelsesrapportering. Kurset giver en grundlæggende og udførlig introduktion til rapporteringsværktøjet, F2 Analytics.

Der vil blive arbejdet med gængse problemstillinger – som fx:

  • ”Hvilke udtræk er relevante for mig, når en medarbejder stopper?”

  • ”Jeg skal vide hvor mange bestillinger, der er kommet ind i Q1?”

  • ”Hvem har set eller haft adgang til specifikke akter/sager?”

  • ”Hvordan hjælper jeg ledelsen med selv at kunne trække specifikke rapporter?”

  • ”Overholder vi fristen på specifikke bestillinger? Fx § 20-spørgsmål, aktindsigter og bestillinger fra styrelse til departement?”

Det er en fordel – men ikke en forudsætning - hvis man allerede har erfaring med F2 Analytics.

Mere information

Du kan læse mere om kurset og tilmelding her: https://cbrain.dk/kurser/analytics.

Mange hilsner
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.dk

Digitaliseringsministeriet tester F2 med open source-dokumentredigering

Kære alle

Digitaliseringsministeriet tester nu F2 med open source-dokumentredigering.

Digitaliseringsministeriet tager et stort skridt mod digital suverænitet med lanceringen af et pilotprojekt, der ved hjælp af cBrains F2-platform integrerer et open source-alternativ, Collabora, til at erstatte den traditionelle Office-pakke.

Digitaliseringsminister, Caroline Stage, udtaler: “Vi har et politisk ansvar for at sikre, at vores IT-systemer ikke er afhængige af et par store virksomheder. Dette pilotprojekt er et vigtigt og konkret første skridt på den vej.”

Pilotprojektet har til formål at vurdere, om Collabora i F2 kan opfylde ministeriets behov for dokumenthåndtering. Det handler om at sikre kompatibilitet med offentlige skabeloner, pålidelig dokumentkonvertering, ændringssporing og understøttelse af avanceret formatering. Resultaterne vil spille en afgørende rolle i at informere fremtidige beslutninger om en bredere implementering på tværs af ministeriet.

cBrains F2-platform er bygget på en åben og fleksibel arkitektur, der adskiller data fra redigeringsværktøjerne og sikrer, at det er muligt at operere på tværs af forskellige hosting-miljøer og systemlandskaber.

Det betyder, at F2-brugere kan anvende flere typer redigeringssoftware samtidigt. Som bruger kan man individuelt vælge sit foretrukne redigeringsværktøj.

F2 har i mange år understøttet flere typer redigeringsværktøjer, men ved at integrere Collabora opstår der nogle nye tekniske muligheder på tværs af klienter og arbejdsgange.

Du kan læse pressemeddelelsen fra Digitaliseringsministeriet her: https://www.digmin.dk/digitalisering/nyheder/nyhedsarkiv/2025/jun/digitaliseringsministeriet-saetter-gang-i-pilotprojekt-om-digital-suveraenitet

Med venlig hilsen
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

F2 version 12.4 er frigivet på dokumentationsportalen. Release noten inkluderer forbedringer i blandt andet F2 Basis og Administratorgodkendelser

Kære alle

cBrain F2® version 12.4 er frigivet. Vi har vi forbedret funktionerne og rettet en række kendte fejl. Direkte link til dokumentationen findes her: https://docs.cbrain.net/da-DK/f2-rn/12x/12.4/

Nedenstående er nogle udvalgte forbedringer og udvidelser, der er taget med i denne release.

 F2 Basis:

  • Fejlhåndtering ved tilføjelse af aktpart i Windows 11

Tilgængelighed og genveje:

  • Ny genvejstast i dialogen "Ny akt"

  • Ny genvejstast i aktvinduet

Administrationsgodkendelser:

  • Forbedrede dialoger ved start af administratorgodkendelse

Bestilling:

  • Forbedret standardsøgning

F2 Service Builder:

  • Felttypen ”E-mail” tilføjet til designskabelonen

Mvh
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

F2 version 12.3 er frigivet på dokumentationsportalen. Release noten inkluderer forbedringer i blandt andet F2 Basis, F2 Touch, F2 AI Assistent, F2 Analytics og F2 Service Builder

Kære alle

F2 version 12.3 er frigivet. Vi har forbedret funktionerne og rettet en række kendte fejl. Direkte link til dokumentationen findes her: https://docs.cbrain.net/da-DK/f2-rn/12x/12.3/

Nedenstående er nogle udvalgte forbedringer og udvidelser, der er taget med i versionen.

F2 Basis

  • Vis ikke antal ulæste beskeder ved "på vegne af"

  • Forbedrede muligheder ved søgning i forsendelsesfelter

  • Søg på individuelle modtagertyper

F2 AI Assistent

  • Anmodningsknapper er kun klikbare for dokumenter med indhold

  • Standardanmodningers synlighed er nu offentlig

F2 Analytics

  • Hurtigere søgning på akter og sager i rapporttypen "Adgangslog"

 Mvh
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

Mød cBrain på OffDig 2025 – AI og COTS software til offentlige myndigheder

Den 19.-20. marts 2025 kan du møde cBrain på OffDig-konferencen i Musikhuset i Århus. Vi ser frem til at hilse på alle jer, der deltager.

Besøg os på stand 15

Vi står klar til en snak om vores seneste AI-løsninger, giver live demoer i F2 platformen og deler de seneste erfaringer om digital transformation i den offentlige sektor.

Oplæg: ‘AI i praksis’

  • Tidspunkt: 19. marts kl. 13:20-13:50

  • Sted: Kammermusiksalen

  • Oplægsholdere:

    • Frejdie Søndergaard-Gudmandsen, Head of Product Management i cBrain

    • Henrik Nordlund, Underdirektør i cBrain

Oplægget vil give dig viden om, hvordan AI kan anvendes i praksis i den offentlige sektor, og hvordan teknologien bedst implementeres i samspil med eksisterende systemer baseret på konkrete cases.

Pre-dinner networking

Den 19. marts kl. 17-18 inviterer vi til en uformel netværkssession på vores stand. Her får du mulighed for at møde cBrains eksperter, få en dialog om aktuelle temaer inden for digitalisering og netværke med andre deltagere. Vi sørger for en afslappet stemning med boblende forfriskninger, live saxofon og en konkurrence, hvor du kan teste din hurtighed.

Vi ser frem til at møde jer på OffDig 2025.

Mvh.
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

Deltag i F2 brugerundersøgelsen. Vi håber, at du og dine kollegaer har lyst til at deltage.

Kære alle

Vi foretager lige nu en F2 brugerundersøgelse for 2025.

Vi håber, at du og dine kollegaer har lyst til at deltage. Du er velkommen til at dele linket, så vi kan få en masse feedback.

Del din oplevelse med F2

Du deltager ved at klikke på dette link: https://forms.gle/LPkm3GvZaJy4gHD36

Her kan du dele din oplevelse af, hvordan du bruger F2 i dit arbejde og give input til forbedringer og nye funktioner.

Om spørgeskemaundersøgelsen:

  • Den har fokus på F2 Desktop Applikationen – den berører derfor ikke mobile F2 apps som F2 Touch eller F2 Manager.

  • Det tager cirka 3-10 minutter at besvare undersøgelsen.

  • Spørgeskemaundersøgelsen er anonym – men vi håber, at du har lyst til at dele, hvor du arbejder, og hvad din rolle er, da brugen og funktionerne af F2 er forskellig på tværs af organisationer og jobroller. 

Med venlig hilsen
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

Statens IT er klar med LLM server til F2 AI Assistant

Kære alle

Hvis i er på F2 version 12, og har gået og ventet på at bruge F2 AI Assistant på Statens ITs LLM-servere, så er der godt nyt på vej.

SIT har i samarbejde med cBrain opsat en on-premise server til afvikling af en cBrain sprogmodel, der er motoren bag F2 AI Assistant.

F2 AI Assistant er fuldt integreret i F2, og med LLM servere stående hos SIT er der styr på data, sikkerhed og compliance.

Læs mere om F2 Assistant her.

Hvis du vil vide mere, så kontakt din kundekonsulent. 

Med venlig hilsen
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

Digital Post indfører et nyt Memo format 1.2., som understøttes i F2 Version 13

Kære alle

Digitaliseringsstyrelsen har den 1. marts 2025 lanceret memo 1.2 formatet i Digital Post.

Læs mere om Digitaliseringsstyrelsens nyhed om memo 1.2 her.

F2 understøtter formatet i version 13, der frigives i november 2025. Indtil da skal indstillingen i jeres Administrative Adgang (under Tilslutning), være Version 1.1.

Det ser således ud i Administrativ Adgang:

Vær opmærksom på, at version 1.1. af Memo formatet udfases den 01.03.2026, så jeres F2 skal opgraderes til version 13 inden, for at I fortsat kan benytte Digital Post.

Tag gerne fat i jeres kundekonsulent for planlægning af en opgradering i god tid. 

Med venlig hilsen
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

Uddannelse af jeres nye superbrugere og administratorer - tilmeld jer her

Kære alle,

Så er vi igen klar med kurser til jeres superbrugere og administratorer.

Har I ansat eller udpeget nye administratorer og/eller superbrugere, så se her:

Den 23. april 2025 afholder vi F2 Superbrugerkursus, og den 24. april afholder vi F2 Administratorkursus. Kurserne afholdes i vores lokaler på Kalkbrænderiløbskaj 2, 2100 København Ø. Begge kurser er heldagskurser fra 09.30-16.00.

F2 Superbrugerkursus

Kurset er målrettet slutbrugere eller superbrugere af F2, som ønsker at få styrket kompetencerne i F2 og være i stand til at anvende ny viden om F2 til hjælp for kollegaer med arbejdet om at forbedre arbejdsgange internt i egen organisation.

Du kan læse mere om F2 Superbrugerkursus og tilmelding her.

F2 Administratorkursus

Kurset er målrettet superbrugere, der skal have administratorrettigheder eller eksisterende administratorer, der ønsker at få styrket kompetencerne. Kurset fokuserer primært på funktionerne i båndet som er tilgængelige for administratorer.

Du kan læse mere om F2 Administratorkursus, forudsætninger og tilmelding her.

Mange hilsner
Anette
asp@cbrain.dk

Digitaliseringsstyrelsen udskyder dato for overgang til nye valideringsregler for NgDP til 10.09.25

Kære Alle,

Digitaliseringsstyrelsen har i sidste uge, d. 16 januar, meldt at den øgede validering af Digital Post udskydes til d. 10. september 2025. Den oprindelige deadline var d. 3. marts 2025. Læs opdateringen fra Digitaliseringsstyrelsen her.

Det betyder, at der nu er mere tid til at patche eller opgradere jeres F2 til en version, som indeholder den understøttelse, vi har lavet til ændringen i Digital Post.

De øgede valideringskrav i Digital Post begrænser, hvilke tegn der er tilladt i emnefeltet af emails. Se den oprindelige varsling her. Den understøttelse vi har lavet til ændringen, sørger for at emails sendt fra F2 ikke indeholder de berørte tegn i deres emnefelt.

Digitaliseringsstyrelsen sender advarsler ud, hvis man i øjeblikket sender Digital Post med de tegn, som ikke tillades efter ændringen træder i kraft. Da ændringen først træder i kraft d. 10. september i år, er cBrains opfattelse, at der kan ses bort fra disse advarsler indtil da.

De af jer, der allerede har planlagt enten patch til version 11.7 eller 12.1 og fastholder planen, vil være klar til de nye valideringsregler til 10. september 2025.

Med venlig hilsen
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com

Release Notes til F2 version 12.1

I F2 version 12.1 har vi forbedret CVR-import i forbindelse med Dansk Branchekodes opdatering til DB25. Vi har også forbedret afsendelse af Digital Post i forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens øgede validering af filnavne, som træder i kraft i marts 2025. Desuden har vi gjort dialogen "Vælg kolonner" justérbar og gjort det lettere at tilføje dokumenter til en akt på F2 Touch til Android.

Nyheder

Alle forbedringer

Alle fejlrettelser

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area