Vi har i mange år støttet en lang række afleveringer til Rigsarkivet. Tilgangen har på mange måder været god og vi har fået mange positive tilbagemeldinger på kvaliteten af de afleveringsprocesser, som er gennemført.
Sidste år besluttede vi at genbesøge processen for at bringe de gode erfaringer mere i spil og sikre et endnu bedre grundlag for at støtte jer i afleveringsprocessen.
Det er blevet til et samlet koncept, som allerede starter i forbindelse med udarbejdelse af journal-instruksen, hvor fundamentet for jeres løbende kvalitetsarbejde etableres.
Vi har således etableret en række services, som er afgrænsede opgaver, men som typisk indgår som delleverancer i en løsningsbeskrivelse. Dermed understøttes en vis grad af fleksibilitet eftersom at der kan være forskellige udgangspunkter for en aflevering.
Vi har opdelt opgaverne, som vi kan hjælpe med, på følgende måde:
Konsulentopgaver i forbindelse med anmeldelse
- Støtte til udarbejdelse af journalinstruks
Konsulentopgaver i forbindelse med Rigsarkivets periodiske kontrol
- Støtte til udførelse af kvalitetskontrol i forbindelse med periodisk kontrol
- Støtte til oprydning i forbindelse med periodisk kontrol
Konsulentopgaver i forbindelse med identifikation af det bevaringsværdige materiale
- Støtte til kvalitetskontrol inden opstartsmøde med Rigsarkivet
- Støtte til indledende oprydning
- Støtte til, i samarbejde med Rigsarkivet, at identificere det bevaringsværdige materiale
Konsulentopgaver i forbindelse med afleveringen
- Støtte til aflevering af bevaringsværdigt materiale
- Støtte til håndtering af fejllister
Endvidere har vi en lang række muligheder for at støtte det videre journalperiodeskift uanset om I benytter metode A, B eller C. Det uddyber vi nærmere i en kommende nyhed.
Afleveringer er et område, som vi gerne vil støtte jer yderligere i og vi arbejder på at sikre jer en proces, som løbende optimeres og er effektiv i relation til samarbejde med Rigsarkivet.
Skulle I ønske en mere dybdegående gennemgang eller har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte Nina Christiansen på nsc@cbrain.com.
Mange hilsner,
Josephine