Sentry Page Protection

cBrain har indgået aftale i Ukraine med henblik på at understøtte genopbygning af den kommunale infrastruktur i Makariv

Kære Alle,

cBrain har indgået en samarbejdsaftale i Ukraine med the Ukrainian Fund for Energy Efficiency and Energy Savings (UFEES), som er en statslig myndighed i Ukraine, samt Makariv Settlement Council, som ligger i Kyiv regionen.

Som første trin i aftalen har cBrain initieret et F2 baseret pilot-projekt, som skal hjælpe med at digitalisere administrationen i Makariv kommune.

Her er det målet, baseret på F2 og danske forvaltningsmæssige best practices, at understøtte styring, administration og en sikker sagsbehandling i forbindelse med rekonstruktionen af kommunens infrastruktur, som er blevet ødelagt i forbindelse med besættelsen af regionen.

Parallelt med underskrivelse af aftalen er cBrain blevet inviteret med som deltager i “the Rebuild Ukraine Conference” i Warszawa i Polen sammen med det danske Udenrigsministerium. Konferencen har deltagelse af mere end 300 europæiske firmaer, finansielle institutioner og offentlige myndigheder, herunder et antal ministerier og kommuner fra Ukraine bl.a. Makariv Settlement Council.

Vi har gennem flere år haft dialog med de ukrainske myndigheder, herunder bl.a. været vært for besøg med deltagelse af højtstående embedsfolk og politikere fra den ukrainske centraladministration hos cBrain i København i samarbejde med Udenrigsministeriet.

cBrain glæder sig derfor over nu i første omgang at både kunne bidrage til genopbygningen i Ukraine og forhåbentlig på sigt spille en rolle i forbindelse med digitaliseringen af den offentlige sektor i Ukraine.

Mange hilsner

Robert Lentz

rl@cbrain.com

ISAE 3000 og ISAE 3402 erklæringer for 2022 er tilgængelige på kundeportalen

Kære Alle,

Vi har afsluttet vores audits relateret til ISAE 3000 og 3402 for 2022.

ISAE-erklæringer for 2022 og ISO-certifikat for 2021-2024 findes på kundeportalen. Materialet er lagt under menupunktet ‘ISO og ISAE’. Du kan også klikke her, så kommer du direkte til materialet: https://cbrain.dk/isoogisae

I relation til ISAE-erklæringerne har revisionen angivet nogle få bemærkninger. Vi har valgt at uddybe et par af bemærkningerne i en forklaringsnote. Noten ligger ligeledes sammen med erklæringerne på kundeportalen.

Ved kommentarer eller spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Peter Kristensen, Special Advisor - Technical Partner and Compliance på pkr@cbrain.com.

Venlig hilsen

Peter

Vores CSR-rapport for 2023 er nu tilgængelig med cBrains fokusområder og spændende kundefortællinger

Kære Alle,

Vores CSR-rapport 2023 er på gaden. Temaet i år er “From Decision to Delivery”. CSR-rapporten giver en opdateret introduktion til cBrain med vores fokus på de 3 verdensmål SDG 13, SDG 16 og SDG 17, hele området omkring klima-software, og hvad vi kan og vil med F2 platformen.

Overskrifterne i rapporten er:

General

·        cBrain CSR journey

·        Best practice process libraries

·        Tech for Democracy

·        Making climate action happen

 

Cases

·        Closing the time gap on permitting

·        Bringing the circular economy to life

·        Accelerated & accountable reforestation

·        Advancing climate-smart agriculture in California

·        Security-screening foreign direct investments

 

Values and Culture

·        Getting ready for net zero

·        cBrain values made real

·        Responsible business

 

Du kan downloade rapporten her: https://cbrain.dk/csr-rapporter

Hvis du er interesseret i en fysisk version, så skriv gerne.

 

Mange hilsner

Dorte

das@cbrain.com

Miljøministeriet i Ghana er gået i samarbejde med cBrain om nye Klimasoftware-løsninger

Kære Alle,

Seneste nyt fra vores deltagelse i COP27.

Baseret på bilaterale samtaler under COP27 i Egypten har cBrain indgået en samarbejdsaftale med Miljøstyrelsen i Ghana, hvor målet er at genbruge danske erfaringer og dermed accelerere klimaindsatsen.

Danmark er førende både i relation til klimaindsats og offentlig digitalisering. Ved at genbruge danske erfaringer og de mange digitale løsninger, som cBrain har udviklet i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen i Danmark, er det hensigten at accelerere digitaliseringen hos Miljøstyrelsen i Ghana, både til gavn for befolkningen og miljøet i Ghana og som inspiration for andre myndigheder. Og vi har faktisk allerede gjort det i Guyana, hvor vi har genbrugt erfaringer fra Miljøstyrelsen og en løsning for import/eksport af sjældne dyr og planter (CITES).

Myndigheder på tværs af verden står overfor de samme klimamæssige udfordringer, og samtidig arbejder de grundlæggende set ud fra de samme forvaltningsmæssige principper. Det er derfor både nemt og oplagt at genbruge best practices og velafprøvede digitale løsninger mellem myndigheder på tværs af verden og dermed forkorte den tid, det tager at implementere de politiske beslutninger.

Som eksempler på konkrete myndighedsprocesser og løsninger, hvor det er muligt at genbruge, kan nævnes støtteordninger, regulering, inspektion og kontrol, tilladelser og godkendelser samt ikke mindst opfølgning og rapportering.

Kender I til andre områder, hvor der kunne laves samarbejde, hører vi meget gerne fra dig.

Mange hilsner

Robert Lentz

rl@cbrain.dk

cBrain skal levere F2 til den danske Klimaskovfond til understøttelse af skovrejsningsprojekter

Kære Alle,

cBrain leverer F2 som ny digital platform til den danske Klimaskovfond.

Den nye løsning skal understøtte tilskudsadministration, herunder modtage ansøgninger baseret på kortdata, sikre en effektiv sagsbehandling og journalisering samt understøtte fondens øvrige arbejde.

Siden 1990 har den globale afskovning haft en hastighed, der svarer til 800 fodboldbaner i timen. Overalt i verden er skovrejsning derfor en afgørende del af klimahandlingsplanerne, og i Danmark skal Klimaskovfonden bidrage til indfrielsen af de ambitiøse danske klimamål gennem etablering af skov og udtagning af kulstofrige lavbundsarealer.

Aftalen blev lavet i sommer og løsningen er allerede i drift og håndterer efterårets ansøgningsrunde i F2.

Her er et direkte link til ansøgningen: https://www.klimaskovfonden.dk/ansoeg-klimaskovfonden. Her kan du klikke dig videre til selve ansøgningsskemaet, som beder om MitId login.

Velkommen til Klimaskovfonden.

Mange hilsner

Morten Østergaard

moe@cbrain.dk

Bliv en del af F2 Best Practice Community, og tilmeld dig de løbende møder

Kære alle

cBrain afholder løbende F2 Best Practice arrangementer for vores kunder. Formålet er at inspirere til Best Practice-anvendelse af det F2 I allerede kender, og samtidig udvide kendskabet til nye eller eksisterende moduler og funktioner.

Arrangementerne foregår månedligt hos cBrain, cBrain, Kalkbrænderiløbskaj 2, 2100 Kbh Ø mellem kl. 16-18:30. Vi annoncerer løbende nye datoer og emner.

Efter det faglige oplæg er der god mulighed for at networke og udveksle erfaringer med de øvrige deltagere. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig

Tag gerne en kollega med.

Direkte link til tilmelding: https://cbrain.dk/f2-best-practice-community

Link til kundeportalen: https://cbrain.dk/kundeportalen

Mange hilsner

Anette Stang-Pedersen

asp@cbrain.com

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area