Find release notes til nyheder, forbedringer og fejlrettelser til version 10.8 her:
Release Notes til F2 version 11.1
Find release notes til nyheder, forbedringer og fejlrettelser til version 11.1 her:
Release Notes til F2 version 10.7
Find release notes til nyheder, forbedringer og fejlrettelser til version 10.7 her:
F2 version 11 præsenteres d. 12. december og du kan allerede nu få et indblik via videoer og F2 Docs
Kære alle,
F2 version 11 præsenteres den 12. december hos cBrain. For tilmelding klik her: https://cbrain.dk/f2-best-practice-community-tilmelding
Del meget gerne linket med dine F2-interesserede kollegaer.
Er du spændt og kan ikke vente, så har vi lavet små introduktionsvideoer her. De giver korte indblik i nogle af de større ændringer, som version 11 introducerer.
Og på F2 Docs bliver brugermanualer og release notes løbende frigivet.
Mange hilsner
Anette
asp@cbrain.com
De første F2 brugere tester Kunstig Intelligens (AI) i sagsbehandlingen med F2. Få et indblik i mulighederne i nye videoer og whitepapers
Kære alle,
Som I sikkert har hørt, så har cBrain sat sig i førersædet med henblik på at integrere F2 med Kunstig Intelligens (AI).
Første eksempel var integrationen til ChatGPT, som hjælper F2 brugeren med at skrive mails.
Efterfølgende har vi introduceret et “AI for government”-initiativ gennem en sandkasse-tilgang, hvor organisationer har mulighed for at teste anvendelse af kundespecifikke sprogmodeller på reelle opgaver i sagsbehandlingen i sikre miljøer, hvor datasikkerhed og GDPR overholdes.
Til det har vi udgivet nye videoer og whitepapers, der giver et indblik i mulighederne ved brugen af Kunstig Intellegens (AI) i offentlige myndigheder. Se mere her.
Den ene video viser en konkret løsning på, hvordan F2 understøtter processen omkring godkendelse af etablering af vindmøller (Energy Plants), og hvordan Kunstig Intelligens (AI) kan støtte ansøger i ansøgningsprocessen og sagsbehandler i vurderingen af ansøgningen. Konkret er sprogmodellen etableret ved at uploade miljøafgørelser, som AI-maskinen anvender til at sammenstille relevante rapporter til sagsbehandleren.
De første erfaringer viser, at vi er meget tæt på at kunne gå i rigtig produktion, og at potentialet er virkelig stort.
Kunstig Intelligens (AI) er et fokusområde for cBrain, og vi har flere projekter på vej, hvor teknologien afprøves i rigtige scenarier og med sprogmodeller, som passer til det specifikke fagområde.
Del gerne linket med interesserede kollegaer, og vi fortæller meget gerne mere, så spørg endelig.
Mange hilsner
Anette
asp@cbrain.com
Se Release Notes for F2 version 11 på F2 Docs
Der er nu dokumentation tilgængelig for version 11.0 på F2 Docs.
Find information om al ny funktionalitet her.
F2 Operations Handbook version 10 er nu på kundeportalen
Kære Alle,
F2 Operations Handbook for version 10 er lagt på kundeportalen. Du finder den under TEKNISK DOKUMENTATION sammen med dokumentation for hardware og software requirements.
Du kan også klikke her.
Mange hilsner
Anette
F2 til ledelsesbetjening i Aarhus Kommune
Kære Alle,
cBrain skal levere F2 til brug for ledelsesbetjening i kommunen, herunder bl.a. styring af godkendelser og mødemateriale med adgang fra både pc, tablet og mobil.
F2 Ledelsesbetjening blev oprindeligt udviklet til brug for departementer i ministerierne, og specielt F2 Ledelsesbetjening, udgør i dag den digitale platform i næsten alle danske ministerier. Det er præcis den samme løsning, som cBrain nu skal levere til Aarhus Kommune.
Vi har tidligere implementeret samme løsning i Københavns Kommune, som omfatter F2 til brug for ledelsesbetjening for ca. 4.000 medarbejdere.
Et stort velkommen til Århus Kommune.
Mange hilsner
Anette
asp@cbrain.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kommer på F2
Kære Alle,
Vi har indgået aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
STAR har besluttet at indføre F2 som ny digital platform. F2-løsningen forventes at understøtte godt 500 brugere.
Projektet er kommet godt fra start og idriftsættelse bliver i 2024.
Et stort velkommen til STAR.
Mange hilsner
Anette
asp@cbrain.dk
Dagen for F2 version 11 release nærmer sig!
Kære Alle,
Den 13. november frigiver vi F2 version 11, og vi glæder os til at vise jer alle de spændende nyheder og forbedringer, som kan hjælpe jer i jeres daglige arbejde.
De første kunder har allerede bestilt F2 version 11, og er klar til at opgradere i de kommende måneder.
Nogle af de nye features, I kan se frem til i den nye version, er blandt andet:
Forbedret teknologi og nyt design i F2 Manager med fokus på samarbejde og brugervenlighed
Vi har lavet en større tilpasning af F2 Manager, blandt andet med et helt nyt design med fokus på brugervenlighed og samarbejdet mellem topledelse og sekretariat.
Samtidig er der udviklet på teknologien bag, så I vil opleve en større ensartethed på tværs af jeres F2 klienter (F2 Desktop, F2 Touch og F2 Manager), større sikkerhed i appen og automatisk synkronisering af materiale.Øget funktionalitet i F2 Service Builder 2.0 med nyt beregningsark og administrationsvindue
I får større mulighed for at designe opgaver i sagsforløbet og kombinere opgaver med beregninger ved brug af et nyt beregningsark. På den måde kan I selv bygge mere komplekse fagprocesser tilpasset de specifikke arbejdsgange i jeres organisation.
Derudover har vi udviklet et administrationsvindue, så I får et bedre overblik over jeres fagprocesser og nemmere kan administrere og versionsstyre dem.F2 Analytics: ny og mere brugervenlig udgave af cPort med flere muligheder
Med dette opdaterede rapporteringsværktøj bliver det nemmere for jer at behandle data og lave jeres egne rapportopsætninger ud fra egne specifikke behov. Samtidig er listen af standardrapporter blevet udvidet.
F2 Analytics er også mere brugervenligt og overskueligt, da det nye design nu ligner F2, som I kender det.
Som tilkøb til F2 Analytics er muligheden for, at administrator kan opsætte og give adgang til almindelige brugere til at trække specifikke rapporter, som defineres af administrator.Større overskuelighed og nemmere anvendelse af Dokumentskabeloner med ny søgefunktion, preview og overblik over versioneringer
Som noget nyt kan I få vist et preview af jeres egne dokumentskabeloner uden at forlade vinduet. Og gennem den nye søgefunktion kan I søge efter skabeloner på tværs af alle mapper. Herved kan I hurtigere og nemmere finde den dokumentskabelon, I skal bruge, og finde tilgængelige flettekoder for en akt, sag eller et sagsforløb.
Det er også blevet muligt at vedligeholde og opdatere dokumentskabeloner direkte i F2, hvor I blandt andet kan se tidligere versioner, erstatte gamle skabeloner og se, hvem der har foretaget ændringerne.
Der er flere nyheder og forbedringer i vente i F2 version 11, som vi løfter sløret for snart.
Mange hilsner
Anette
asp@cbrain.dk
Deltag i F2 Best Practice Community møde tirsdag d. 31. oktober med temaet ’Udforsk data i F2’ (herunder styringsreoler, cPort, Data Transfer Service, mv.)
Kære Alle,
Tirsdag den 31. oktober kl. 14-16.30 afholder vi F2 Best Practice Community møde i F2 brugergruppen, som du er meget velkommen til at deltage i.
Dette møde giver dig lejlighed til at møde andre F2-brugere, udveksle erfaringer og deltage i dialogen om nye muligheder for at forbedre jeres arbejdsgange.
F2 Best Practice temaet er denne gang ’Udforsk data i F2’.
F2 tilbyder mange muligheder for at vise data og generere rapporter. Vi vil gennemgå flere af disse muligheder, lige fra hvordan søgelister i F2 kan indrettes som dashboards, til brugen af Styringsreoler, cPort og Data Transfer Service-modulet.
Det er vigtigt at bemærke, at vi også løfter sløret for nyheder fra F2 Version 11, som cPort i sin nye udgave F2 Analytics og indretning af Styringsreol med F2 Service Builder.
Tilmeld dig her: https://cbrain.dk/f2-best-practice-community-tilmelding , og invitér dine F2-interesserede kollegaer ved at dele linket. Sidste chance for tilmelding er mandag den 30. oktober.
Som altid er der rig mulighed for networking under og efter arrangementet.
Mange hilsner
Anette
asp@cbrain.dk
Release Notes til F2 version 10.6
Find release notes til nyheder, forbedringer og fejlrettelser til version 10.6 her:
Vores ”AI til forvaltningen”-initiativ, tilbyder kunstig intelligens (AI) funktionalitet direkte i F2
Kære Alle,
”AI til forvaltningen” initiativet er et cBrain-forskningsinitiativ baseret på en sandkassetilgang.
En sandkasse er et sikret kundespecifikt miljø, der simulerer realtidsregeringsarbejde og sagsbehandling. Sandkassen giver de enkelte myndigheder mulighed for at undersøge og teste specifikke brugssager, mens de bruger deres egne sagstypespecifikke data.
Generel anvendelse af AI står over for betydelige sikkerheds- og overholdelsesbegrænsninger, herunder Schrems II og den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR). For fuldt ud at udnytte AI's fordele skal AI understøtte specifikke offentlige data og brugssager.
På grund F2-arkitekturen kan vi nu tilbyde AI-funktionalitet til den offentlige sektor, hvilket er vanskeligt at opnå med de velkendte generelle AI-tjenester. Dette omfatter håndtering af compliance-begrænsninger samt dybdegående læring baseret på myndighedens data.
I løbet af foråret har vi udvidet F2 til at tilbyde fuldt integreret AI-funktionalitet, og sideløbende udviklet og forberedt sandkassetilgangen, så vi allerede nu er i gang med de første sandkasseprojekter med to myndigheder.
Sandkassetilgangen giver mulighed for at eksperimentere og lære af arbejdssituationer baseret på deres individuelle sagstyper og data. Desuden kan sandkassetilgangen udvikle sig til en platform for et uformelt samarbejde, hvor organisationer kan dele erfaringer, inspirere og lære af hinanden.
Vi ser frem til at fortælle mere om muligheder og erfaringer.
Mange hilsner
Anette
asp@cbrain.dk
F2 kommer til Innovationsfonden
Kære Alle,
cBrain har indgået aftaler med Innovationsfonden om at implementere F2 som deres nye digitale platform.
Organisationen ligger under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministeriet har allerede implementeret F2, og det samme har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Et stort velkommen til Innovationsfonden.
Mange hilsner
Anette
asp@cbrain.dk
F2 hos Danmarks Akkrediteringsinstitution
Kære Alle,
cBrain har indgået aftale med Danmarks Akkrediteringsinstitution om at implementere F2 som deres nye digitale platform.
Organisationen ligger under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministeriet har allerede implementeret F2, og det samme har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Et stort velkommen til Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Mange hilsner
Anette
asp@cbrain.dk
F2 er på vej til Rumænien. F2 skal understøtte sagsbehandling mellem det Rumænske indenrigsministerium og 109 rumænske kommuner i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag
Kære Alle,
Rumænien er i færd med at digitalisere den offentlige sektor. De rumænske myndigheder eftersøger i den forbindelse inspiration fra andre lande, herunder Danmark, som i følge United Nations er globalt førende indenfor offentlig digitalisering.
Som følge heraf har cBrain gennem flere år haft dialog med forskellige myndigheder i Rumænien, herunder med besøg i Danmark. Dette er bl.a. sket i samarbejde med den danske ambassade i Bukarest.
Det nu er lykkedes at få den første aftale i Rumænien. Aftalen er baseret på et rumænsk offentligt udbud, som er gennemført i foråret. Der er tale om et EU-finansieret projekt under EU’s recovery plan.
F2 får omkring 1.000 brugere, og løsningen skal understøtte kommunikation og sagsbehandling mellem indenrigsministeriet og 109 rumænske kommuner i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag.
Mange hilsner
Anette
asp@cbrain.dk
Release notes til F2 version 10.5
Find release notes til nyheder, forbedringer og fejlrettelser til version 10.5 her:
Introduktion til Genvejstaster for endnu lettere arbejde med F2 samt 4 eksempler på daglig anvendelse.
F2 har mere end 100 genvejstaster, der gør det daglige arbejde lettere.
WINDOWS GENVEJE
Først og fremmest fungerer F2 med normale Windows-genveje. Når du trykker på ALT-tasten, vises der bogstaver øverst i menuen. Hvis du trykker på det tilsvarende bogstav, udfører F2 funktionen. De fleste Windows-applikationer som WORD, EXCEL osv. fungerer på samme måde.
F2 GENVEJSTASTER
F2-genvejstaster er specielle tastekombinationer, der giver hurtig adgang til forskellige funktioner i F2 hovedvinduet, sagsvinduet og aktvinduet. Der er f.eks. tastekombinationer til at oprette en chat, en akt eller e-mail og meget mere.
Der er et overblik over genvejstasterne, for hver af de tre vinduer. Du kan få adgang til oversigterne på følgende måde:
Klik på F2 i menuen øverst til venstre og vælg derefter "Genvejstaster" (se de følgende skærmbilleder). Du kan holde vinduet med genvejstasterne åbent, mens du arbejder med F2 for at lære genvejstasterne.
(1) Klik på F2 i menuen
(2) Vælg "Genvejstaster" i menuen
(3) Oversigt over genvejstaster for det enten hovedvindue, sagsvindue eller aktvinduer afhængig af, hvilket vindue du står i.
4 EKSEMPLER PÅ ANVENDTE GENVEJSTASTER
1: OPRETTELSE AF CHAT
Når du arbejder med en akt og hurtigt vil oprette en chat for at kommunikere med dine kolleger f.eks. for at bede om feedback eller assistance. For at oprette chat og sende kan du gøre følgende:
1. Opret ny chat: Ctrl+Q
2. Indtast navnene på de ønskede chatmodtagere (Skriv navne, naviger til personen med piletasterne, tryk på Enter)
3. Tryk to gange på Shift+Tab for at flytte markøren til meddelelsesfeltet (Tab-tasten findes på venstre side af tastaturet. Den har en pil til venstre og en pil til højre)
4. Skriv din chatbesked
5. Ctrl+Enter: Send chatbesked
6. Esc-tasten (Escape): Luk chatvinduet
2: AFSENDELSE AF EN AKT SOM E-MAIL
Når du arbejder i en akt, som ikke har afsendelsesfelter slået til, så er der genvejstaster til at omdanne akten til en e-mail og afsende. En arbejdsgang kan være:
· Du trykker på Ctrl+N for at oprette en ny akt
· Skriver den ønskede tekst og tilføjer eventuelle dokumenter.
· Tryk på Ctrl+Enter for at få fremvist afsendelsesfelterne.
· Indtast modtagerens e-mailadresse
· Tryk på Ctrl+Enter, og e-mailen sendes
3: BESVAR OG SEND EN E-MAIL
Når du gennemgår din indbakke og vil besvare en e-mail. E-mailen er markeret, og i pre-view læser du indholdet og vil nu gerne svare via e-mail.
· Ctrl+R åbner en svarakt med afsenderens e-mailadresse. Hvis du trykker på Ctrl+Shift+R, sendes svaret også til de øvrige modtagere af den oprindelige e-mail ("Svar til alle").
· Skriv din e-mailtekst
· Tryk på Ctrl+Enter, og e-mailen sendes
4: RYD OP I MIN INDBAKKE
Når du arbejder med din indbakke og ønsker at fjerne udvalgte akter, er der f.eks. genvejstaster til ”Fjern fra liste” og til ”Arkiver”. Dette kan gøres på to måder:
· Ctrl+E fjerner akten/e-mailen. Du kan altid finde akten i f.eks. mit arkiv.
· Ctrl+Shift+A arkiverer akten/e-mailen. Dette betyder, at akten fjernes fra Indbakken og fra "Mit skrivebord". Hvis du er angivet som ansvarlig for akten, bliver akten afsluttet, hvis denne indstilling er valgt i personlige indstillinger (oftest standardindstillingen).
Introduktion til nyt produkt - F2 Service Builder. Et nye modul til konfiguration af processer, selvbetjening og styringsreol.
Kære alle
F2 Service Builder er et nyt produkt, hvor I selv kan oprette og vedligeholde sagsforløb, selvbetjeningsløsninger og styringsreoler på baggrund af nye og eksisterende processer.
Konfigurationen udføres i et regneark (Excel). I regnearket defineres de trin, som den enkelte proces gennemløber. Når regnearket er udfyldt, kan det indlæses direkte i F2.
Modulet er fuldt integreret med F2. Det betyder, at brugere uden teknisk baggrund selv kan definere både interne løsninger, fx i HR eller indkøb, og eksterne løsninger med selvbetjening for borgere.
Det er også muligt at lave en styringsreol. Den giver jer et grafisk overblik over f.eks. aktive sager, fordelt på de relevante statustrin og i forhold til deadline.
Processer, sagsgange, tekster ændrer sig nogle gange og det kan så imødekommes ved at rette i regnearket og importere en ny version af løsningen i F2. Samtidig kan de gode processer genbruges. Det sikrer en effektiv digitalisering – også fordi mange processer grundlæggende ligner hinanden.
Med F2 Service Builder kan I opbygge et eget internt bibliotek af Best Practice processer, som kan kopieres, tilpasses og genbruges på tværs af enhederne
Læs mere om F2 Service Builder >
Mange hilsner
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com
SIT giver nu mulighed for at anvende Pages med F2 Touch og F2 Manager på SIT-devices
Kære alle
Hvis I bruger F2s mobilapplikationer (F2 Touch og F2 Manager) på et SIT device, der er enrolled i MIA, så har I måske opdaget, at MIA blokerer for deling af filer mellem MIA-enrolled programmer og ikke-MIA enrolled programmer.
Derfor kan man kun dele filer til redigering fra F2 Touch og F2 Manager til andre MIA-godkendte applikationer. SIT udbyder ikke Word eller 365 til redigering i MIA og da Citrix Files blev fjernet sidste år, har en del kunder stået uden et dokumentredigeringsprogram i MIA siden da.
SIT tilbyder nu i stedet Pages som editeringsværktøj i MIA. Det er dog noget, som I aktivt skal beslutte om må bruges i jeres organisation og det skal også aktiveres. SIT har lagt en vejledning på deres kundeportal.
I kan se SITs nyhed og vejledningen til Pages her >
Mange hilsner
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com