cBrains nye aktiesalgsplatform - cTrade.dk - vil blive anvendt for første gang i forbindelse med Enalyzer A/S´s salg af aktier i relation til selskabets optagelse på First North.
Enalyzer A/S har netop i dag offentliggjort deres prospekt.
Online tegningen af aktier i Enalyzer A/S starter torsdag den 1. februar kl. 9.00 på www.cTrade.dk.
- - -
cBrain gennemførte i februar 2006, som det første selskab, en børsnotering baseret på salg af aktier via Internettet.
Aktiesalget i forbindelse med cBrains børsnotering var baseret på cBrains egenudviklede softwareløsning. En tilpasning af denne løsning udbydes nu som en service til virksomheder, der ønsker at sælge aktier via nettet i forbindelse med et offentligt udbud.
Servicen udbydes på cTrade.dk, og her kan interesserede investorer skrive sig op og blive orienteret om kommende udbud af aktier. Læs mere om cTrade.dk her.
Det første selskab, som benytter sig af denne service, bliver Enalyzer A/S. Enalyzer har søgt om optagelse til handel på First North med forventet første handelsdag på First North den 23. februar. Enalyzer A/S leverer software og konsulentydelser inden for internetbaserede spørgeskemaundersøgelser med fokus på medarbejdernes trivsel samt kunders tilfredshed og holdninger – også kaldet RelationsIntelligence.