cBrain på 2 nye SKI aftaler

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) har gennemført et udbud omkring It-løsninger og vedligehold, kaldet Rammeaftale 02.18, og cBrain er blevet udvalgt som leverandør indenfor områderne ESDH og CRM.
 
cBrain var også udvalgt på den tidligere 02.18 Rammeaftale, og en betydelig del af cBrains hidtidige omsætning til stat og kommune er sket via denne aftale. Det er derfor vigtigt for cBrain, at selskabet nu er udvalgt på den nye aftale.
 
Samtidig åbner den nye tildeling et større marked for cBrain. cBrain var tidligere kun udvalgt indenfor ESDH-området, men med den nye tildeling har cBrain også mulighed for at byde ind med løsninger på CRM-området.
 
cBrains tilbud til SKI er baseret på cBrains F2 standardsystem samt cBrain Process Platform, som er et avanceret komponentbibliotek.
  
Om SKI og rammeaftalerne
SKI er en indkøbscentral, som ejes af staten og Kommunernes Landsforening. SKI har som formål at effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb i Danmark, blandt andet ved at indgå rammeaftaler, der er med til at sikre mængderabatter på de mest almindelige varer og ydelser til den offentlige sektor.
 
ESDH står for Elektronisk sags- og dokumenthåndtering. CRM står for Customer Relationship Management.

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area