Sentry Page Protection

Release notes og opdateringstillæg til F2 version 9.4 samt ny engelsk manual

Release note og opdateringstillæg til F2 version 9.4 ligger nu på kundeportalen. Dokumenterne indeholder en beskrivelse af nyheder og forbedringer i version 9.4.

Den engelske manual til F2 Merge Codes (Flettekoder) til version 9 er også tilgængelig på kundeportalen.

F2 Flettekoder gør det muligt at flette data fra F2 eller fraser fra et separat frasearkiv ind i Microsoft Word-skabeloner. Modulet forsimpler og strømliner således skabelsen af standarddokumenter, og gør det muligt at oprette mange identiske akter med forskellige tilknyttede parter. 

Information fra partsregisteret og metadata fra F2 kan indsættes direkte i dokumenter. På den måde kan man effektivt og hurtigt oprette adressefelter, sagsoverskrifter og lignende.

Find release note, opdateringstillæg og manualer her:

Release note 9.4.0.22505 (9.4)

Opdateringstillæg 9.4.0.22505 (9.4)

F2 Merge Codes v. 9 en-GB

cBrain Support er ændret på fredag den 10. juni 2022

På fredag den 10. juni 2022 afholder cBrain intern, tværgående kompetenceudviklingsdag.

Det betyder, at vi i cBrain Support, som udgangspunkt, venter med at reagere på opgaver til i næste uge. Men, hvis du har issues med prioritet 4 eller 5, som kræver vores reaktion med det samme, så opret issuet i Gemini og ring derefter til vores supporttelefon på +45 7216 1891, så kigger vi selvfølgelig på det.

NgDP – de første kunder er live med F2 og NgDP og her kommer foreløbige erfaringer og et par opmærksomhedspunkter

F2 og NgDP - erfaringer og opmærksomhedspunkter
Nu har flere af vores kunder været i luften med Næste generation af Digital Post i et par måneder, hvilket giver os anledning til at orientere om de erfaringer og opmærksomhedspunkter, som er relevante for jer at kende til. Vi vil løbende udsende relevante nyheder om emnet her på Kundeportalen.

Vi er meget glade for al den grundige feedback, som vi har fået fra de første 11 myndigheder, som har taget modulet i brug. Kunder som Indenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Digitaliseringsstyrelsen har gjort en stor indsats for at få tilbagemeldinger ind med NgDP-oplevelser og -opdagelser.

Nedenfor et par foreløbige vigtige oplysninger:

 

Digital post med ugyldig brevdato bliver afvist
Vi har konstateret, at der fra andre afsendersystemer kan afsendes Digital Post med ugyldig brevdato, fx. 01.01.0001 og har været i dialog med Digitaliseringsstyrelsen, der oplyser, at der ikke valideres på om brevdatoen er ugyldig. Den ugyldige brevdato har i enkelte tilfælde ført til, at F2 afviste at modtage beskeden.

Vi har nu lavet en tilpasning til situationen med ugyldige brevdatoer fra afsendersystemer. Fra version 9.4 vil F2, når vi modtager en ugyldig brevdato, acceptere at modtage beskeden, men sætte brevdato til modtagelsesdatoen i F2 og lægge en note på akten, der beskriver at brevdatoen fra afsendersystemet ikke er sat korrekt.

Vores tilpasning i F2 er egentlig en symptombehandling. Fejlen bør rettes ved, at I kontakter afsendersystemet, og gør opmærksom på, at der afsendes Digital Post med en ugyldig brevdato.

Langt de fleste afsendersystemer sætter brevdatoen korrekt. Vi har kun set den ugyldige brevdato fra en enkelt afsender. Det er derfor ikke nødvendigt at I planlægger en patch, medmindre I ved, at I er stødt på problemet. Kontakt gerne jeres kundekonsulent i cBrain, hvis I er i tvivl.

 

Sådan lander en videresendt Digital Post i F2
Når en borger modtager Digital Post i en visningsklient, kan man vælge at videresende den til en anden offentlig myndighed. Meddelelsen, som borgeren skriver i sin videresendelse, opstår som en aktnote i F2, og den oprindelige videresendte besked opstår som selve akten. Løsningen ser således anderledes ud end f.eks. en videresendt mail i F2. Aktens brevdato bærer den oprindelige videresendte beskeds brevdato. Beskeden fra borgeren er i løsningen blevet til "plain text" som modtages i F2 og altså lægges på en aktnote, med de informationer om afsender, videresendelsesdato osv. som man ellers ville forvente, at selve akten var opmærket med.

Dette skyldes at videresendelsesdata ikke var en del af den oprindelige dokumentation for Digitaliseringsstyrelsen løsning.

 

MeMo - et format under udvikling
"Original message date time" i videresendte beskeder er sidenhen kommet til i Memo-formatet. F2 anvender leverandørens Memo-lib-parser for at oversætte memoformatet til F2. Hvis versionen af memo-lip-parseren ikke er opdateret med det nyeste Memoformat så fejler de forsendelser, som har data i felter, der ikke findes i parseren.

Digitaliseringsstyrelsen og leverandøren har oplyst, at MeMo er et format under udvikling. Det betyder, at det ikke kan garanteres, at den lip-parser, som F2 anvender til enhver tid er opdateret i jeres versioner af F2.

F2 version 9.4 er opdateret med seneste MeMo-lip-parser.

 

Spørgsmål og kommentarer er meget velkomne.

 

Bedste hilsner

Anette

asp@cbrain.com

Magasinet cView til version 9 er lagt på kundeportalen. Det er tilgængeligt digitalt og printet.

Kære alle,

Der er udgivet et nyt cView med information om Version 9.

I er meget velkomne til at downloade fra kundeportalen og lægge på eget intranet eller vi kan enten sende eller medbringe printede eksemplarer til vores næste møde.

cView 2022 nr. 1 kan downloades her: cbrain.dk/om-os/cview

Mange hilsner

Anette
asp@cbrain.dk

cView 2022 nr. 1

cBrain skal levere en F2-løsning, der skal understøtte udstedelse af lån til egyptiske virksomheder i forbindelse med energieffektivisering

cBrain skal levere klimasoftware i Egypten!

Vi har indgået aftale med the Environmental Compliance Office (ECO), som er en afdeling under the Federation of Egyptian Industries (FEI). Her skal vi levere en F2-løsning, der skal understøtte udstedelse af lån til egyptiske virksomheder i forbindelse med energieffektivisering.

Energieffektivisering er et centralt element i den nationale egyptiske klimaindsats. Som led i denne indsats kan egyptiske virksomheder optage lån med henblik på at omstille deres produktion, så den bliver mere energieffektiv, og lånene tilbagebetales baseret på reduceret energiforbrug.

Med F2-løsningen bliver det muligt, for de egyptiske virksomheder, at ansøge om lån via en selvbetjeningsløsning på engelsk og arabisk. Låneansøgninger sagsbehandles efterfølgende i F2, og samtidig bliver det nu muligt for ECO at få et overblik over udstedelse og status på lånene samt effekter i forbindelse med de realiserede energibesparende projekter.

Den nye F2-løsning i Egypten leveres på kort tid, og den leveres samtidig som en cloud service.

 

Mange hilsner

Robert

rl@cbrain.dk

cBrain skal levere en national digital platform, som skal understøtte udvidet producentansvar og cirkulær økonomi i Kenya. Mere Klimasoftware 😊

cBrain skal levere klimasoftware i Kenya!

cBrain har vundet et udbud i Kenya. cBrain skal levere en national digital platform, som skal understøtte udvidet producentansvar og cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi, reduceret plastikforurening og udvidet

producentansvar er vigtige områder i den globale klimadagsorden, og områder som stadig flere lande og EU arbejder med.

Vi skal levere en digital løsning, som understøtter hele værdikæden, herunder registrering af alle aktører, betaling af materiale- og affaldsafgifter samt udbetaling af subsidier til de aktører, som sikrer genbrug. Den nye digitale platform vil samtidig kunne levere nationale markedstal for den cirkulære økonomi, herunder mængder og genbrug.

Projektet kommer sig bl.a. af, at Kenya arbejder med en ny ambitiøs lovgivning, som indfører udvidet producentansvar i Kenya for at fremme en cirkulær økonomi med mere genanvendelse og mindre affald.

Den nye lov betyder, at alle virksomheder, som sælger varer i Kenya, holdes ansvarlig for det affald, deres produkt skaber. I praksis betyder det, at alle virksomheder skal betale en afgift for den emballage (plast, glas, pap, aluminium osv.), som indføres på det kenyanske marked.

Parallelt hermed etableres en fuld værdikæde, som understøtter den cirkulære økonomi fra producent til genbrug, idet der indføres betaling til de aktører, som sikrer indsamling, sortering og genbrug af materiale.

Det er et interessant projekt på flere områder, bl.a. at vi får erfaring som EPR-leverandør (den internationale betegnelse for “Udvidet producentansvar”: Extended Producer Responsibility), og vi har en forhåbning om, at den nye digitale platform til Kenya vil kunne anvendes i andre lande, i takt med at landene indfører lovgivning på området.

 

Mange hilsner

Robert
rl@cbrain.dk

Engelsk manual til F2 Godkendelser

Den engelske manual til F2 Godkendelser ligger nu på kundeportalen. F2 Godkendelser gør det muligt at planlægge og gennemføre godkendelser af dokumenter i F2.

Modulet kan benyttes i mange forskellige scenarier, hvor der er behov for at kvalitetssikre udarbejdede dokumenter på en effektiv og overskuelig måde og sikre, at formelle godkendelsesprocesser overholdes.  Alle brugere i en organisation har som udgangspunkt mulighed for at igangsætte en godkendelse og vælge, hvem der skal godkende det vedlagte materiale. Det er også muligt at sætte en frist for godkendelsen. Som udgangspunkt har et godkendelsesforløb to primære roller:

  • Den ansvarlige, som er den person der sætter godkendelsen i gang.

  • En eller flere godkendere, som skal godkende det fremsendte materiale.

Find manualen her:

F2 Approvals - User manual v. 9 en-GB

Engelsk manual til F2 Oprydningslister

Den engelske manual til F2 Oprydningslister ligger nu på kundeportalen.

En organisation, der bruger F2 i en længere årrække, kan ophobe en masse akter og sager i F2’s database. Samtidig sætter databeskyttelseslovgivning krav til sikker opbevaring af persondata og følgende sletning heraf. F2 Oprydningslister imødekommer disse behov for overblik og sletning ved at hjælpe organisationer med løbende at skabe lister over sletningsmodne sager og akter i installationen, så organisationen løbende kan vedligeholde deres database. Det gælder både sager, der af lov- eller forvaltningsmæssige årsager skal slettes, og sager, der af pladshensyn bør slettes.

Find manualen her:

F2 Data Cleanup - User manual v. 9 en-GB

Engelsk manual til F2 Sagsskabeloner, Editor

Den engelske manual til Sagsskabeloner, Editor ligger nu på kundeportalen.

F2 Sagsskabeloner, Editor er et tilkøbsmodul, som er med til at kvalitetssikre sagsoprettelse ved at understøtte brugeren i at opmærke sager korrekt. Ved oprettelse af en ny sag er det muligt at vælge en sagsskabelon, som medfører at specifikke sagsfelter, som for eksempel journalplan, emneord og adgangsbegrænsning kan være præ-udfyldte, obligatoriske eller ikke-redigerbare.

Find manualen her:

F2 Case Template Editor v. 9 en-GB

Release note og opdateringstillæg til 9.3 samt nye engelske manualer

Release note og opdateringstillæg til F2 version 9.3 ligger nu på kundeportalen. Dokumenterne indeholder en beskrivelse af nyheder og forbedringer i version 9.3.

De engelske manualer til cSearch og FOI Request, Advanced til version 9 er også tilgængelige på kundeportalen.

F2 cSearch er et søgeværktøj til F2, der søger efter tekst på tværs af forskellige F2-formater. Søgeværktøjet minder om andre søgemaskiner, fx Google. Det er derfor muligt at søge i sager, akter, forelæggelser, chats, noter, bestillinger, påtegninger og systembeskeder med en enkelt søgning.

F2 Aktindsigt, Avanceret (FOI Request, Advanced) gør det muligt at generere aktindsigtsrapporter med forskellige detaljeringsniveauer. Med det avancerede aktindsigtsmodul er det muligt at tilføje akter til aktindsigten løbende samt at tilføje materiale fra andre aktindsigter.

Find release note, opdateringstillæg og manualer her:

Release note 9.3.0.20625 (9.3)

Opdateringstillæg 9.3.0.20625 (9.3)

F2 cSearch - User manual v. 9 en-GB

F2 FOI Request, Advanced - User manual v. 9 en-GB

cBrain skal levere klimasoftware i Californien

Kære alle,

cBrain har indgået aftale med et county i Californien om levering af en F2-baseret løsning, som skal understøtte myndighedens arbejde i forbindelse med indfangning af CO2 (“Carbon Farming”) og mere bæredygtigt landbrug (“Sustainable Farming”).

Den nye løsning kan beskrives som en digital klima-markedsplads, hvor jordbesiddere kan udbyde landområder, hvor der er mulighed for at etablere skov og forbedre vandmiljøet, samtidig med at investorer kan byde ind med projekter og kapital.

Skovrejsning og bedre vandmiljø udgør et vigtigt element i den grønne omstilling. Skovene optager og lagrer CO2, og samtidig tilbyder træ et alternativ til eksempelvis CO2-udledende materialer i byggeriet. Tilsvarende er et vandmiljø blandt de vigtige faktorer for bevarelse af dyre- og plantelivet i vandløb, søer og kystvande, og dermed opretholdelse af biodiversiteten.

Formålet med den nye digitale platform, som cBrain skal levere i Californien, er at understøtte klimarobuste løsninger, accelerere skovrejsning og sikre et bedre vandmiljø. cBrain leverer den nye løsning i form af en F2 cloud service.

Aftalen betyder også, at vi kan udvide vores bibliotek af F2 Klimasoftware processer 😊

 

Bedste hilsner

Nadja

De sidste tre danske manualer samt to engelske til F2 version 9

De sidste tre danske manualer til version 9 er nu tilgængelige på kundeportalen. Der er også tilføjet to engelske manualer til version 9. Find dem her:

F2 cPort LIS - Rapportbeskrivelser v. 9 da-DK

F2 cPort LIS Bestilling - Rapportbeskrivelser v. 9 da-DK

F2 cPort LIS Godkendelser - Rapportbeskrivelser v. 9 da-DK

F2 Desktop - Settings and Setup v. 9 en-GB

F2 FOI Request - User manual v. 9 en-GB

Om de danske manualer

Tilkøbsmodulet F2 cPort LIS (ledelsesinformationssystem) er baseret på F2 cPort-modulet og er specielt udviklet til at håndtere en række dataudtræk vedrørende ledelsesinformation, som kan bruges til generering af rapporter. F2 cPort LIS Bestilling og F2 cPort LIS Godkendelser kan generere rapporter på basis af hhv. F2 Bestilling og F2 Godkendelser.

Om de engelske manualer

F2 Desktop - Settings and Setup giver en introduktion til indstilling og opsætning af funktionalitet og layout i F2. Det er fx muligt at tilpasse visning af preview af akter, sager, dokumenter og e-mails i hovedvinduet. 

Tilkøbsmodulet F2 FOI Request tilbyder en række muligheder for at generere aktindsigtsrapporter og sikrer samtidig en hurtig og effektiv administration af de akter, der er underlagt aktindsigt.

F2-løsning til gældsinddrivelse indstillet til WSIS-prisen

cBrain har leveret en F2-løsning som understøtter gældsinddrivelse. Løsningen benyttes af Finansministeriet i de Forenede Arabiske Emirater, som varetager gældsinddrivelse på vegne af staten.

Finansministeriet har nu nomineret løsningen til den globale WSIS pris.

WSIS står for “World Summit on the Information Society” og er en global platform, sponsoreret af FN. FN vedtog på generalforsamlingen i 2015, at WSIS skal fungere som platform med henblik på at udnytte informationsteknologi i forbindelse med implementeringen af de 17 verdensmål (Sustainable Development Goals).

Det er anden gang, at Finansministeriet indstiller en F2-løsning til WSIS prisen. Sidste gang var i forbindelse med løsningen til understøttelse af ESR Economic Substance Regulations for ca. 35.000 virksomheder, som årligt skal indrapportere finansielle oplysninger.

 

Bedste hilsner

Nadja

Release notes til F2 Manager version 1.90.4 på dansk og engelsk

Release notes til F2 Manager v. 1.90.4 ligger nu klar på Kundeportalen. De findes i både en dansk og en engelsk udgave.

F2 Manager et modul til F2, der gør det muligt for en bruger at have både online og offline adgang til de velkendte elementer fra det daglige arbejde i F2 Desktop via iPad eller andre tablets. Således giver F2 Manager adgang til sager og ad hoc-møder, samt strukturerede møder og godkendelser (hvis brugeren har adgang til disse tilkøbsmoduler).

F2 Manager release notes 1.90.4 da-DK

F2 Manager release notes 1.90.4 en-GB

cBrain er på stand #17 i foyeren lige over for indgangen til Store Sal til OffDig 2022 i Århus den 23.- 24. marts 2022

Igen i år deltager cBrain som medarrangør på OffDig og du er mere end velkommen på stand #17 i foyeren lige over for indgangen til Store Sal.

 

Bliv inspireret

Kom forbi og bliv inspireret til nye muligheder med F2. Det gælder både nyheder i version 9 eller måske, hvad der er i planen til version 10. Det kan også være, at de nyeste fagprocesser hos Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller hos vores internationale kunder giver basis for ny inspiration.

 

Hvordan kan digitalisering og myndighedssamarbejde øge hastigheden i den grønne omstilling?

cBrains mission er klar. Vores seneste CSR-rapport taler om ”Closing the Time Gap from Political Decision to Execution”.

Som led i dette arbejde modererer vores klimarådgiver Morten Østergaard sessionen ”Hvordan kan digitalisering og myndighedssamarbejde øge hastigheden i den grønne omstilling?" med Lars Møller Christiansen, vicedirektør i Miljøstyrelsen og Thomas Egebo, adm. direktør i Energinet.

Sessionen afholdes den 24. marts kl. 11.10 i Kammermusiksalen.

Kom forbi standen og hør mere om grundstenene i CSR-rapporten og hvordan vi med digitalisering støtter op omkring de tre SDG’er 13, 16 og 17: Climate Action, Accountable institutions og Private Public Partnerships. Læs eventuelt også de 4 cases i CSR-rapporten.

 

Tips og tricks, support, gode ideer

Når vi nu er på standen, så kom gerne forbi til bare en snak om F2. Det kan være vi har nogle gode tips og tricks. Har du gode ideer, er vi meget interesseret og har du brug for hjælp, så klarer vi det på stedet 😊.

 

Vi glæder os til at se dig.

Bedste hilsner

Nadja

Ny generation Digital Post lanceres den 21. marts 2022

Den 21. marts kl. 9.00 lanceres Digitaliseringsstyrelsens nye Digital Post-løsning NgDP. Fra fredag den 18. marts kl. 17.00 og frem til kl. 9.00 mandag morgen lukker Digitaliseringsstyrelsen for Digital Post, således at borgere og virksomheder ikke kan sende Digital Post til det offentlige – eller omvendt - da data skal flyttes fra den gamle til den nye løsning.

Vi er klar til at understøtte den nye Digital Post-løsning fra 21. marts, så F2 kan sende og modtage Digital Post via NgDP.

Modulet er tilgængeligt fra F2 version 8.6.

 

Bedste hilsner

Nadja

Savner du information på Kundeportalen? – så kontakt os

Mangler du informationer på vores Kundeportal? Eller efterspørger dine kollegaer nogle gange informationer, som du gerne ville kunne finde selv ved et enkelt klik på vores Kundeportal? I så fald vil jeg meget gerne høre fra dig.

Jeg hedder Nadja Sembah og er Operations Manager i COO-Office i cBrain. Jeg startede i cBrain 1. november 2021 og var før det flere år i Grønlands Selvstyre, i Råstofstyrelsen, som også anvender F2.

Mine kollegaer og jeg vil gerne sikre at Kundeportalen indeholder relevante og opdaterede informationer.

Hvis du har input eller gode ideer, er vi meget interesseret i dem. Du er meget velkommen til at tage fat i mig på nvs@cbrain.com eller ring på 31 24 80 33.

 

Jeg håber på at høre fra dig.

 

Bedste hilsner

Nadja

Vi afholder F2 Superbrugerkursus den 20. april og F2 Administratorkursus den 21. april

Den 20. april afholder vi F2 Superbrugerkursus og dagen efter den 21. april afholder vi F2 Administratorkursus. Kurserne afholdes her i vores lokaler på Dampfærgevej 30, 2100 København Ø.

 

F2 Superbrugerkursus

Kurset er målrettet slutbrugere eller superbrugere af F2, som ønsker at få styrket kompetencerne i F2 og være i stand til at anvende ny viden om F2 til hjælp for kollegaer med arbejdet om at forbedre arbejdsgange internt i egen organisation.

Du kan læse mere om F2 Superbrugerkursus og om tilmelding her.

 

F2 Administratorkursus

Kurset er målrettet superbrugere, der skal have administratorrettigheder eller eksisterende administratorer, der ønsker at få styrket kompetencerne. Kurset fokuserer primært på funktionerne i båndet som er tilgængelige for administratorer.

Du kan læse mere om F2 Administratorkursus og om tilmelding her.

 

Mange hilsner

Nadja

cBrains CSR-rapport for 2021 er nu tilgængelig. Temaet i år er “Closing the Time Gap from Political Decision to Execution”

Vores CSR-rapport for 2021 er nu tilgængelig. Den er tilgængelig på vores hjemmeside cBrain.dk og kan læses her: cBrain CSR Rapport 2021.

CSR-rapporten giver en opdateret introduktion til cBrain med vores fokus på de 3 verdensmål SDG 13, SDG 16 og SDG 17 samt hele området omkring klima-software.

Det er ikke så lang tid siden, at vi fik en opgave med at digitalisere processen omkring en ny lov. Det lykkedes at digitalisere processen i løbet af 3 måneder fra politisk beslutning til den første ansøgning blev modtaget og behandlet i F2. Alle var overraskede over, at det kan gå så hurtigt. Men, hvis vi er seriøse med klimatiltag, så bør tiden fra en politisk beslutning er truffet til vi realiserer den være kort. Vi synes derfor at “Closing the Time Gap from Political Decision to Execution” er meget sigende for, hvad vi vil og kan med F2 platformen.

 

Overskrifterne i rapporten er:

-      Letter from the CEO

-      Our Business Model

-      Our SDG Contribution

-      Digitizing to deliver Climate Action

-      Our Commitment and 2030 Direction

-      Achievements and Goals

-      cBrain embarks on a Net-Zero Journey

-      Our Policies to ensure Responsible Business

-      Internal Assessment based on the ESG Standards

-      Strengthening Culture through Values

-      Building Software for a more Sustainable World

 

Læs også om projekterne:

Case - Reduce GHG Emissions: “Climate Farmland in Denmark”

Case – Safeguarding Biodiversity: “Protecting Wildlife and Habitats”

Case – Digital Agency: “Administrative Resilience during the Pandemic”

Case – Global Tax Standards: “Economic Substance Regulation in the UAE”

 

Kommentarer og spørgsmål er meget velkommen.

Mange hilsner

Nadja

Member Login
Welcome, (First Name)!

Forgot? Show
Log In
Enter Member Area