Statsministeriet har valgt at indføre cBrain F2 som nyt sagssystem i departementet.
Hermed har i alt 7 danske ministerier valgt at indføre cBrains F2-produkt.
Inden for få år er det således lykkedes cBrain at blive leverandør af det centrale sagssystem til 1/3 af de danske ministerier.
Dette, kombineret med at Transportministeriet og Klima & Energiministeriet i 2011 fik digitaliseringsprisen for deres F2-implementering, giver cBrain en solid referenceposition.
Den nye aftale med Statsministeriet er derfor vigtig for cBrain, fordi netop referenceposition er et centralt element i cBrains vækstplaner for F2-produktet, både på det danske marked og internationalt.