Gymnasieskolernes Lærerforening ny kunde.
cBrain har indgået aftale med Gymnasieskolernes Lærerforening om leverance af en ny digital platform, bestående af standardsystemet cBrain M4.
cBrain M4 er en standardløsning til brug for foreninger, som understøtter digitalisering af interne arbejdsgange og medlemsadministration herunder bl.a. økonomi, opkrævning, kommunikation, kursusadministration samt selvbetjening for medlemmer
Gymnasieskolernes Lærerforening er den tredje fagforening, som vælger den integrerede M4 løsning. Løsningen er tidligere leveret til Djøf og Dansk Psykolog forening. Dertil kommer at cBrain har leveret en tidligere udgave af medlemssystemet til en række øvrige fagforeninger. Den nye aftale er derfor vigtig for cBrain, fordi den understøtter cBrains fortsatte satsning indenfor fagforeningsområdet.