cBrain er blevet udvalgt til deltagelse i Eksporttådets program for små og mellemstore virksomheder der vil ekspandere globalt.
Vitusprogrammet består ifølge Eksportrådets egen beskrivelse af ”en solid forberedelse og benhård eksekvering i et intensivt parløb mellem virksomheden og en erfaren eksportrådgiver på det udvalgte marked”.
cBrain ønsker i første omgang at afprøve en markedsføring af cBrains sagsbehandlingssystem F2 i Tyskland.
Grunden til at gå ind i et eksportprogram skal ses i forlængelse af cBrains succes i centraladministrationen, hvor foreløbig 5 ministeriers departementer har valgt at implementere sagsbehandlingssystemet F2, og hvor to af ministerierne, nemlig Klima- og Energiministeriet og Transportministeriet, i foråret modtog årets digitaliseringspris indenfor kategorien effektivisering.