F2 Fjernprint
F2 Fjernprint giver offentlige myndigheder mulighed for at sende breve fra F2 til borgere og virksomheder via fjernprintsudbydere.
Med F2 Fjernprint behøver en afsender ikke forholde sig til, om modtageren er tilmeldt digital post, da fjernprintsudbyderen sørger for at levere brevet, enten digitalt eller fysisk. Hvis en modtager ikke er tilmeldt digital post, sørger fjernprintsudbyderen for at printe, kuvertere og sende brevet til modtagerens fysiske adresse uden afsenderens indblanding. For at sende digital post via F2 Fjernprint kræves det, at der er tilknyttet et CPR- eller CVR-nummer til modtagerparten i F2. Hvis brevet skal kunne sendes fysisk, kræves det at modtagerens adresse står i brevet.
Det anbefales, at adressen er tilknyttet modtagerparten i F2, da den så automatisk kan flettes ind i brevet. Det er muligt at hente en modtagers adresse nemt og hurtigt fra F2 ved hjælp af F2 tillægsmodulerne CPR-integration og CVR-integration.
Nedenfor finder du brugermanualer til de tre nyeste versioner af F2 Fjernprint.
Manualer markeret med * er endnu ikke publiceret. Manualen til den seneste version kan benyttes.